Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Er Brian Mikkelsen en hestehårsorm?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Ja, det er agurketid, så tilgiv en Tour de France-metaforik i absurd potens, for absurditetens stjerner holder sjældent hviledag i dansk politik. Grænserne for dopet idioti overskrides jævnligt med hadefuld retorik mod samfundets vandbærere i en populistisk dæmonisering, og stjerneryttere som Inger Støjbjerg og Brian Mikkelsen hører afgjort til i toppen af klassementet.

Støjbjergs skingre udbrud, der blot skulle aflede opmærksomheden fra Team Venstres våde drømme om at forgylde deres forgyldte sponsorerer yderligere på samfundets bekostning, er glimrende demaskeret af Peter Hummelgaard Thomsen - så her blot en lille reportage fra Brian Mikkelsens sviner på den efterfølgende etape:

Det er kommet frem, at antallet af østeuropæere, der modtager danske børnepenge, er fordoblet på fire år. Det burde der vel ikke være noget sensationelt i for en politiker, givet EU-reglerne på området. Men man kunne så med rette diskutere rimeligheden og hensigtsmæssigheden af regler, der ligefrem sikrer danske børnepenge til andre EU-statsborgere, hvis børn ikke bor i Danmark - men i så fald er det EU, der er stridens omdrejningspunkt, og selvfølgelig ikke de østeuropæere, der fuldt lovligt arbejder under gældende lovgivning i Danmark.

Men dét er der ingen store overskrifter i at drøfte sagligt - og slet ikke når Venstres støjsender i forvejen er i udbrud og hastigt på vej til at erobre den brune førertrøje.

Derfor rykkede Brian Mikkelsen solo fra feltet: »Vi kan ikke have en græshoppe-model, hvor hvor nogle græshopper, i dette tilfælde østeuropæere, hopper ind på marken, suger al energi ud og derefter hopper videre til næste mark.« (Berlingske Nyhedsbureau, 9.7.2013).

At omtale østeuropæere som en grådig græshoppesværm er naturligvis enten udtryk for Brian Mikkelsens afstumpede idioti eller et bevidst ryk for at sige noget tilstrækkeligt foragteligt om en minoritet, blot for at komme i medierne - i hvilket tilfælde det er udtryk for Brian Mikkelsens afstumpede kynisme. Vælg selv.

Men er vi efterhånden kommet dertil, hvor andre politikere blot trækker på skuldrene over den slags dehumaniserende brøl?

Hvorfor så ikke bare gå med i udbruddet på samme stoffer som Mikkelsen selv, denne græshoppe-ædende politiker?

Rotten er f.eks. omnivor, og den æder jo også græshopper - så måske vi skulle omtale Mikkelsen som en politisk rotte?

Eller er han snarere en hestehårsorm? DEN er en udspekuleret rad! Hestehårsormen æder langsomt græshopper indefra og doper dem med proteiner, der får insektet til at vakle forvirret afsted og begå selvmord ved at drukne sig i en sø - og her kommer ormen så ud af kadaveret og trives fint ...

Jo, der er mange associationer, man kan spille på, når man dehumaniserer mennesker med dyriske metaforer, ikke sandt?

Mon de øvrige politikere ville være ligeglade, hvis Mikkelsen blev udskreget som en rotte, og mon medier ville stå lige så døsigt til rådighed med mikrofonholderinterview, når det ikke var den forhåndenværende minoritetsgruppe, der rutinemæssigt blev dehumanisret - men en respektabel politiker?

Jeg tvivler.

Men politikere kan uden fare for deres karriere med jævne mellemrum åbenbare en retorisk kloak af foragt for minoriteter, der leder al opmærksomhed bort fra reelle politiske problemers substans.

Det er ikke kønt at være vidne til - og ikke nok med det: historisk er fortilfældene skræmmende nok til, at almindeligt tænkende og følende politikere og journalister burde tage afstand på stedet.

Så måske Mikkelsen skulle lære af historien. Eller hvis han er for dum til det, så i det mindste overveje, om han selv ville mene, at det var særlig konstruktivt, endsige nødvendigt at blive omtalt som en grådig græshoppesværm - eller en fæl hestehårsorm?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 11.7.2013