|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Flemming Rose kontra Lars Hedegaard
Af Rune Engelbreth Larsen 
Helle Merete Brix kritiserer Flemming Rose for at have skrevet Trykkefrihedsselskabets og Tidehvervs rolle helt ud af den danske ytringsfrihedsdiskussion i sin bog, 'Tavshedens tyranni', og antyder, at det skyldes »frygt for at havne i dårligt selskab« (Sappho.dk).
Hvem ved. Men det er muligt, at der er opsigtsvækkende sprængstof i Trykkefrihedsselskabets rolle i den proces, der førte til offentliggørelsen af Muhammed-karikaturerne – i hvert fald hvis man skal tro selskabets formand, Lars Hedegaard.
Det vender vi tilbage til, men vi skal lige se på et citat: »Flemming Rose havde ingen anelse om, hvilken global krise der skulle følge, da han en eftermiddag i september 2005 satte sig til tastaturet for at skrive den tekst, som motiverede morgenavisen Jyllands-Postens publicering af 12 Muhammed-tegninger.«
Sådan hedder det på bagsiden af Roses bog, der udkom på femårsdagen for offentliggørelsen af Jyllands-Postens karikaturer.
Er det sandt? Var der virkelig ikke én eneste advarende røst, som kunne have forudsagt risikoen for, at denne aktion ville udløse en voldsom krise?
Nej, har Rose gentaget til hudløshed de forgangne fem år. Men hvorfor egentlig? Hvorfor er det så altafgørende at afvise?
Jo, for tænk engang, hvis det forholdt sig sådan.
Hvad nu, hvis Rose på forhånd var blevet præsenteret for forventningen om voldsomme følgevirkninger af at fremstille muslimernes profet som ondskabsfuld terrorist med en bombe påskrevet den islamiske trosbekendelse? Hvad nu, hvis han havde tænkt på, at når denne dæmonisering proklameres på avisens forside, lanceres som et højtprioriteret hovedanliggende i kultursektionen, cementeres i en erklæring om »hån, spot og latterliggørelse« og udbasuneres i avisens lederartikel, »Truslen fra mørket«, så er det ikke bare den bedst tænkelige propagandagave til DF & Co.'s antimuslimske agenda, men ligeledes den bedst tænkelige propagandagave til al Qaeda & Co. i deres kamp imod liberale frihedsrettigheder?
Eller lad os tænke endnu videre: Hvad nu, hvis Rose havde haft bare en lille anelse om, at Danmark ville rykke fra intetheden og lige ind i centrum af al Qaedas foretrukne terrormål og medføre et historisk dramatisk kriseforløb? Måske avisens iscenesættelse af »hån, spot og latterliggørelse« så ville have problematiseret væsentligere ytringsfrihedsproblemer frem for at gå ensidigt antimuslimsk til værks?
Hvem ved. Men det anede Rose jo ikke, vel? For hvis han havde sagt sig selv – eller hvis andre havde sagt det til ham – at følgen meget vel kunne blive særdeles voldsom, så ville han jo ikke gentage i et israelsk interview i april 2009, at han »selvfølgelig ikke forventede det«, og så ville hans nye bog jo heller ikke bedyre, at han skam »ingen anelse« havde om noget sådant.
Men derfor er det også, at jeg undrer mig: Har Rose vitterlig helt og aldeles glemt Trykkefrihedsselskabet? Eller foretrækker han at ignorere Lars Hedegaards selvproklamerede profetiske rolle under karikaturernes forhistorie? Eller ved han bare ikke, hvad Hedegaard går rundt og siger om den sag?
Allerede i 2008 oplyste Trykkefrihedsselskabets formand, at Rose havde været »helt bevidst om«, at »helvede ville bryde løs« i kølvandet på karikaturerne. Men hvordan kunne han vide, at Rose var blevet stillet dette scenario i udsigt? Jo, fordi Rose spurgte selveste Hedegaard til råds inden offentliggørelsen.
I et upåagtet amerikansk videointerview praler Hedegaard nærmest af sine profetiske evner som Roses rådgivende røst: »Jeg vil fortælle dig en hemmelighed, som du muligvis ikke er klar over … Jeg håber, at han [Flemming Rose] bifalder … Du ved den meget modige redaktør af avisen Jyllands-Posten, Flemming Rose. Før offentliggørelsen af de meget berømte 12 karikaturer ringede han til mig (…) og spurgte mig: 'Hvad tror du, der vil ske, hvis vi gør det her?' Og jeg svarede ham: 'Helvede vil bryde løs! Det bliver værre end Salman Rushdie'.« (AtlasShrugs.com).
Så »de vidste det« takket være dig, bliver Hedegaard spurgt at intervieweren Pamela Geller, og han bekræfter: »Jeg vidste det. Og jeg tror, at andre må have sagt det samme til ham. Efter at han havde talt med mig, vidste han det. Præcis det, jeg havde forudsagt, var det, der skete. Jeg sagde til ham: 'Ja, du skal gøre det.' Og han gjorde det. Det var en bevidst modig handling.«
Rose »vidste« det, påstår altså Hedegaard.
En ganske anden fremstilling end Roses, så hvem lyver – eller husker bare forkert – Rose eller Hedegaard? Har Rose virkelig henvendt sig til Hedegaard for at få råd om konsekvenserne, og har Hedegaard utvetydigt understreget, at helvede ville bryde løs »værre end Salman Rushdie«, hvorefter Rose helt uanfægtet har sat projektet på skinner alligevel – og efterfølgende benægtet den mindste anelse om det?
Eller er Hedegaards selviscenesættelse ganske enkelt grænseløst uvederhæftig?
Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 9.10.2010
> OPFØLGNING: Flemming Rose: Lars Hedegaard taler usandt fra ende til anden
> NOTE: Tak for tip og research til Margrethe Monika Hansen