Lad Disney filmatisere Informations EU-fori

Af Rune Engelbreth Larsen

Før og under topmødeweekenden i København lykkedes det Information at slå nye rekorder i bestræbelserne på at blive EUs strømlinede reklameorgan. 

Torsdag er næsten hele forsiden ryddet, og et foto fra det spraglede oprør, som førte til Berlinmurens fald i 1989, sidestilles med et stilfuldt portrætfoto af EUs statsledere med "2002" skrevet i EU-farver og med gule EU-stjerner. Ekstasen er i top: "En udvidelse, som ikke bare lukker en flok nye lande ind i folden, men samtidig markerer den endelige genforening og heling af det først krigshærgede og siden sønderdelte Europa." Tak skal du ellers nok have – er det en avis, som er uafhængig af økonomiske interesser, som skriver, eller er det Romano Prodis pressechef? 

Flot nok at f.eks. Frankrig og Tyskland ikke er faret i struberne på hinanden et halvt århundrede, men de og andre EU-stater, herunder Danmark, har så til gengæld været bidragsydere til militære interventioner, der flere gange har sat international ret ud af kraft både inden og uden for Europa. Skulle det monstro ikke bemærkes, inden euforien løber helt af med os? 

Fortjener det f.eks. ikke også at blive nævnt, at diskriminationen er tiltaget og tiltaget i EU de senere år, at der bevidst er blevet udskilt en underbetalt løntrykker-klasse af asylansøgere og indvandrere samt f.eks. 100.000 tvangsarbejdere i Danmark – fuldstændig uden den mindste hensyntagen til den Europæiske Menneskeretskonventions utvetydige afvisning af al form for tvangs- og pligtarbejde? 

Skulle det måske ikke i det mindste tilføjes, at EU-udvidelsen dog ganske nøgternt kan ses som en klar fortsættelse af selvsamme løntrykker-strategi, der helt og holdent lever op til multinationale kapitalinteresser ved både at tilrane sig lettere adgang til et større marked og samtidig lukke millioner af underbetalte arbejdere ind for at sætte yderligere fart på løntrykkeriet i EU i øvrigt? 

Ikke i Informations leder. Den orgastiske begejstring kender ingen grænser og besynger et EU, "hvor op mod 500 millioner mennesker deler en fælles vision om demokrati og økonomisk fremgang, og hvor vi rejser frit hos hinanden, handler frit, bosætter os frit, gifter os og får børn på tværs af landegrænser". Inden Disney filmatiserer denne rørende fabel, kunne det måske være relevant at undersøge, om der virkelig er 500 millioner mennesker, der deler "denne vision" for EU? Var der ikke noget med, at et par folkestemninger faldt "forkert" ud, bl.a. i Danmark? Men nok så afgørende: Er det virkelig denne vision, som er blevet virkeliggjort i weekenden i København? 

Mere ræson er der i Preben Wilhjelms kronik i samme avis, der i modsætning til Information undlader at gøre sig til talsmand for "500 millioner" europæere, men stilfærdigt gør opmærksom på noget så trættende som en dansk kendsgerning, der blev fejet under gulvtæppet hele topmødeweekenden igennem: "Den store, misrepræsenterede del af den danske vælgerbefolkning, er ikke modstander af samarbejdet, men mener, det går for vidt. Med udsigten til en ny og mere vidtgående EU-forfatning, er behovet for at trække en grænse større end nogen sinde." 

Respekt for dem, som af et helt hjerte ønsker at virkeliggøre et EU som modpol til USA, som ønsker et historisk projekt, der skal løfte hele Europa velfærdsmæssigt og retssikkerhedsmæssigt – men er det dét, der sker? Og skal det forties, at EU-konstruktionen bl.a. opbygges på bekostning af den udsultede tredje verden til fordel for EUs forgyldte malkekøer, mens skåltalerne kappes om størst selvtilfredshed, både i Bellacentret og på Informations forside, tre dage i træk? Åbenbart. 

Hvad man end måtte forvente, frygte eller håbe – er det dog ikke selv for de største optimister på et uafhængigt dagblad lige lovligt tidligt at fejre denne nye, diskriminerende og uligevægtige institution med et overbud af bureaukrati og centralisering som selveste det realiserede Utopia?

Information, 19.12.2002