Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Forfatningsfortolkning: Din mund siger nej, nej ...

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Et nej er et nej er et nej - eller hvad? Efter franskmændenes og hollændernes nej til forfatningstraktaten, kommer man let i tvivl, når man lytter til politikernes og mediernes udlægning. Vi skal nemlig først FORTOLKE nej'et ...

Det minder unægtelig om den misopfattelse, der stadig florerer og bagatelliserer seksuelle overgreb mod kvinder med henvisning til, at et "nej" ikke altid kan skelnes fra et "ægte nej", for som det jo hedder i den gamle sang: "Din mund siger nej, nej, men dine øjne siger ja ..."

På et filosofisk plan er det naturligvis ikke til at komme uden om, at verden vanskeligt kan beskrives som en klippefast objektivitet, eftersom vi alle sammen påvirker det, vi opfatter, allerede i kraft af vores måde at tale, opleve, vurdere og netop fortolke omverdenen på.

Men uden at fortabe sig i en filosofisk diskussion, må vi dog ganske pragmatisk fastholde, at det er i alles interesse at tage hinandens udsagn 100 procent for givet, når vi besvarer et helt elementært spørgsmål, hvor svarmulighederne alene er reduceret til et fuldkommen entydigt "ja" eller et lige så fuldkommen entydigt "nej".

Og mere basalt og banalt end en folkeafstemning, hvor vælgeren ene og alene kan vælge mellem at sige JA eller NEJ til et meget konkret spørgsmål, kan det næppe blive.

Alligevel var det symptomatisk at overvære, hvor mange kommentatorer, journalister og politikere, der kappedes om at FORTOLKE franskmændenes nej til EUs forfatningstraktat i den forløbne uge. Frankrigs Jacques Chirac skynder sig i "tænkeboks", Tysklands Gerhard Schröder formaner, at ratificeringsprocessen går videre, og den ene journalist efter den anden lægger ansigtet i alvorlige folder og grunder dybsindigt over, hvad det mon ER "for et nej", der er afgivet ...?!

Det skulle ellers synes ret indlysende: Det er et nej til EUs forfatningstraktat. Punktum.

Men det er ikke godt nok - faktisk er det åbenbart ret skidt. Naturligvis kan man så grunde over, hvilke motiver vælgerflertallet har til at stemme, som de gør, og her kan der unægtelig være et væld af forskellige forklaringer og bevæggrunde. Men det har ingen som helst indflydelse på fortolkningen af afstemningsresultatets entydige resultat - for hvordan nej'et end er kommet til verden, er og bliver det et nej.

Efter optællingen af den sidste stemme i Frankrig og konstateringen af, at et flertal har forkastet EUs forfatningstraktat, er den selvfølgelig definitivt faldet, og ingen efterfølgende fortolkning kan ændre ved dét. Det er derfor i den henseende ligegyldigt, om så og så mange franskmænd dybest set har stemt nej i protest mod Chirac eller mod Tyrkiet, snarere end imod forfatningstraktaten, ligesom det er helt irrelevant, hvor mange der har stemt nej af nationalistiske grunde, og hvor mange der har gjort det af internationalistiske grunde - det beror alligevel på ren spekulation. Og om så Chirac går dage, uger eller år i tænkeboks, er forfatningstraktaten lige død af den grund.

Det er illustrativt at forestille sig, hvordan medier og politikere mon ville have reageret på et klart JA i den franske folkeafstemning?

Gad vide, om Chirac var gået i tænkeboks for at finde ud af, hvad han nu skulle stille op? Gad vide om kommentatorerne havde brudt hovedet med, hvad det mon VAR "for et ja"? Gad vide, om ratificeringsprocessen var gået i stå, lige så selvfølgeligt, som et nej får den til at fortsætte? Gad vide, om man bekymret ville have overvejet, om motiverne "bare" var en opbakning til Chirac, og om de fleste mon havde stemt ja for at få Tyrkiet med i EU eller af strengt egocentriske grunde, og hvordan fordelingen var mellem "højreorienterede motiver" og "venstreorienterede motiver"?

Næppe, vel? Men spredningen på ja-fløjen er ikke mindre end spredningen på nej-fløjen, selv om den sidstnævnte tilsyneladende igen og igen skal udstilles.

Tag bare debatten i Danmark: Spidsfindige journalister og kommentatorer har travlt med at dvæle ved den "uhellige alliance" mellem den nationalistiske højrefløj i Dansk Folkeparti og den spraglede vifte af socialistiske, humanistiske og liberalistiske unionsskeptikere og -modstandere. Til gengæld synes ingen journalister at bore i det faktum, at viften af unionstilhængere selvfølgelig spænder lige så vidt, fra Ejvind Larsen, Steen Gade og Marianne Jelved til Helle Thorning-Schmidt, Bertel Haarder og Mogens Glistrup.

Motiverne til at stemme ja er lige så mangfoldige som motiverne til at stemme nej - kendsgerningen er bare, at det er ligegyldigt for forfatningstraktatens skæbne. Et nej er et nej.

Få dage efter det franske nej stemte som bekendt også et flertal af hollænderne nej. Hvordan reagerer man så på dét? Ratificeringsprocessen fortsætter, siger Schröder igen. Chirac er forblevet i sin tænkeboks. Frankrig og Holland har brug for tid til at finde ud af, "hvad de vil gøre", siger Fogh.

Gad vide, hvornår et nej i EU-sammenhænge vil blive accepteret som et nej, sådan som et ja altid uden videre konstateres som et fuldstændig entydigt ja?

Minoritetspartiets Ugebrev, 6.6.2005