Trusler i tvangsægteskaber skal tages alvorligt
Maj-Britt Kent Hansen, Rune Engelbreth Larsen, Bjarne Overmark, Bashy Quraishy, Mona Sheikh, Aminah Tønnsen
Bestyrelsen i ENAR-DK (European Network Against Racism):
For øjeblikket verserer i Retten en drabssag fra Slagelse om en 18-årig pakistansk kvinde, Ghazala Khan, der blev myrdet på åben gade af familiemedlemmer, som ikke ville acceptere hendes beslutning om at lade sig vie til en mand efter eget valg.
Denne og tilsvarende sager er fuldstændig uacceptable, og vi opfordrer til dybtgående debat og selvransagelse blandt dele af de etniske minoriteter i Danmark, hvor familimedlemmer accepterer drab på andre familiemedlemmer på grund af disses selvstændige valg af livsledsager.
I den situation har de berørte, f.eks. et ungt ægtepar som i Slagelse-sagen, desuden et særligt krav på samfundets beskyttelse.
Det er fremgået af pressen, at Ghazala Khan og hendes ægtefælle to gange rettede henvendelse til politiet for at få beskyttelse, men at de blot blev afvist. Det efterfølgende tragiske forløb viser, at politiets afvisning af ægteparret var udtryk for uforstående undervurdering af den fare, som ægteparret befandt sig i.
Justitsministeren opfordres derfor til at indskærpe over for politiet, at henvendelse fra truede borgere i almindelighed - også fra unge mennesker med minoritetsbaggrund, der er truet på livet af deres familie - skal tages alvorligt, og politiet skal pålægges at foretage fornødne foranstaltninger til at beskytte de pågældende borgere.
Samtidig er det nødvendigt, at de kommunale myndigheder udstyres med de fornødne love, der gør det muligt at etablere et socialt værn også for over 18-årige, som foretager et brud med deres familie i forbindelse med indgåelse af ægteskab - herunder mulighed for at blive anbragt i en sikker bolig, indtil truslen fra familien er bragt under kontrol.
Tvangsægteskaber er aldeles uacceptable, men det nytter ikke noget at stigmatisere etniske minoriteter kulturelt eller religiøst, fordi der er individer, som går amok og holder deres børn i en skruestik med vold og drab til følge - ligesom vi heller ikke ville stigmatisere danske familier, fordi der i isolerede tilfælde følger vold og drab i kølvandet på f.eks.
alkoholmisbrug eller jalousi. Det handler om at tage trusler alvorligt og gribe ind, hvor som helst nødstedte beder myndighederne om hjælp, ikke om at ramme hele grupper og kriminalisere over én kam, som det f.eks. sker med 24-års reglen.
Afslutningsvis vil vi pege på, at den tragiske sag også bør føre til selvransagelse i Flygtningenævnet, når dette træffer afgørelse i sager vedrørende asylsansøgere, der er truet på livet af deres familie.
I mange af disse sager finder Flygtningenævnet, at der er tale om en konflikt af såkaldt privatretlig karakter, og at de pågældende ved tvangshjemsendelse blot kan søge de lokale myndigheders beskyttelse.
Ghazala Khan rettede to gange forgæves henvendelse til dansk politi med anmodning om beskyttelse, før hun blev dræbt af sin familie. Hvordan kan man da få sig selv til at henvise asylansøgere fra f.eks. Afghanistan, Iran, Irak m.fl. til at søge lokale myndigheders beskyttelse i tidligere hjemlande mod trusler på livet fra asylansøgerens familie?
Det korte af det lange er, at der skal målrettet og effektiv beskyttelse til, ikke populistisk signalpolitik, når vi skal komme truede til undsætning.
[European Network Against Network (ENAR) er officielt rådgivningsorgan for EU-kommissionen]
Politiken, 24.6.2006
