På Danmarks officielle nationaldag, den 15. juni 2006 udkommer Tøger Seidenfadens & Rune Engelbreth Larsens bog om den største krise i dansk efterkrigstid: Karikaturkrisen - en undersøgelse af baggrund og ansvar.
Bogen tilstræber - baseret på alt det tilgængelige materiale i sagen, herunder regeringspapirer, hjemlig og international pressedækning m.v. - at komme så tæt på at være den uafhængige undersøgelse af sagen, som det ellers hidtil er lykkedes den danske regering at forhindre. Forfatterne dokumenterer, analyserer og vurderer forløbet af den danmarkshistoriske krise, som blev konsekvensen af Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer.
Forfatterne lægger ikke skjul på deres egne holdninger, men konklusionerne er draget på baggrund af en omfangsrig dokumentation såvel som grundige analyser. Eller som forfatterne udtrykker det med et citat af Daniel Patrick Moyniham: "Enhver har ret til sine egne holdninger. Men enhver har ikke ret til sine egne kendsgerninger". I bogen udsættes de mange holdninger i karikatur-krisen for den hårde test, der går ud på at konfrontere dem med kendsgerningerne.
Bogens forfattere har begge taget aktivt del i den løbende debat med markante synspunkter og analyser, og som meningsdanner og chefredaktør for Politiken har Tøger Seidenfaden spillet en usædvanlig rolle. Han blev af både kritikere og tilhængere, da krisen var på sit højeste, karakteriseret som "oppositionens egentlige leder" i sagen. Samtidig har Politikens undersøgende journalistik skabt opmærksomhed om regeringens problematiske krisehåndtering. Det er hele dette forløb, som bogen nu kaster et nyt og samlet lys over.
Undersøgelsen konkluderer bl.a. at:
> de danske imamer og delegationerne til Mellemøsten må frikendes for det ansvar for krisens opståen, internationale eskalering og kulmination, som mange herhjemme har tillagt dem.
> statsminister Anders Fogh Rasmussen bærer hovedansvaret for krisens opståen og eskalering
> statsministeren vildledte under hele forløbet - med betydelig succes - offentligheden, med hensyn til hvad det var, de islamiske landes repræsentanter ønskede
> den danske regering har, ved igennem over tre måneder fuldstændig at undlade at informere Det Udenrigspolitiske Nævn om en ulmende udenrigspolitisk krise, gjort sig skyldig i hvad der ville være et konstateret grundlovsbrud, hvis ikke regeringen kunne regne med Dansk Folkepartis automatiske støtte
> den danske regering har efterfølgende mørkelagt sagen i et uhørt omfang, og brugt alle sin magtmidler til at forhindre den kritiske og uafhængige undersøgelse, der ville være en selvfølge i de demokratiske lande, vi normalt sammenligner os med
> det var ingen tilfældighed, at sagen opstod i Danmark, hvor debatklimaet især pga. Dansk Folkeparti er væsentligt mere islamofobisk end i Vesten i almindelighed
> krisens eksplosion i ambassadeangreb, gadeprotester og trusler i flere islamiske lande afspejler ikke en generel 'civilisationskrig', men har lokale årsager
> sagens udspring var en konflikt mellem Jyllands-Posten og danske muslimer i moskémiljøerne - en politisk krise blev det først med statsministerens sagshåndtering fra midten af oktober
> de danske imamer har både hjemme og ude gjort mere for at begrænse krisen, end for at intensivere den
> ytringsfriheden er ikke under pres og har ikke på noget tidspunkt været truet af danske muslimer. Påstanden om "selvcensur" som baggrund for offentliggørelsen af karikaturerne er et falsum
> ytringsfriheden blev først truet, da avis og tegnere fire måneder efter offentliggørelsen blev udsat for dødstrusler fra Taleban og Al Qaeda. Ironisk nok var det netop i denne fase, at både regeringens og avisens forsvar for ytringsfriheden var mindst absolut.
> afvisningen af en retssag mod Jyllands-Posten for krænkelse af blasfemi- og racismeparagraffen hviler på afgørelser af stats- og rigsadvokat, der - uanset hvad man i øvrigt mener om lovgivningen - er præget af dobbeltstandarder, udeladelser og selektive fortolkninger
> Jyllands-Posten har bevidst krænket et religiøst muslimsk mindretal på en facon, man aldrig herhjemme ville se anvendt over for fx jøder og kristne
Bogen er på 336 sider og koster 275,- kr.
PRESSEMEDDELELSE, 13.6.2006