Bandekrigen i København har allerede haft flere uskyldige ofre og truer sågar med at udvikle sig til en politisk skyttegravskrig, hvor alt for mange konstant puster til etniske og religiøse gløder, hvis der blot kan skimtes en populistisk gevinst.
Ifølge Berlingske Tidende afviser en bande på Nørrebro desværre ikke alene mægling med Hells Angels, men retter også en hård kritik mod en ensidig slagside i indvandrerdebatten: “Hells Angels har startet tre krige nu. De åbnede krigen mod Bullshit, de åbnede krigen mod Bandiddos, og nu har de så gjort det igen. Alligevel taler hele Danmark, medier og politikere, som om det er Nørrebro, indvandrere og Blågårds Plads, som er problemet. Det er simpelt hen grotesk.” (Berlingske Tidende, 15.3.2009).
Hvem der har begyndt hvad, er naturligvis en meget forskellig historie, alt efter hvem man spørger, og sandhedsvidnerne skal selvsagt ikke findes blandt de bander, der er en aktiv del af opgøret - men observationen af det politiske misbrug af opgøret som endnu en indvandrerfjendtlig rambuk, er desværre så nøgtern og præcis, som den kan være.
Justitsminister Brian Mikkelsen udtaler herom: “Blågårds Plads-gruppen er hårdkogte forbrydere. De er dømt for drabsforsøg, vold, trusler og narkohandel. De truer og ødelægger andre folks liv. Jeg ved udmærket, at rockerne er lige så brutale og afstumpede.”
Så vidt er der i og for sig blot tale om en politisk konstatering, der bestemt ikke glimrer ved sin dybde, men i situationen er forståeligt kontant - galt går det imidlertid, når justitsministeren atter benytter lejligheden til en absurd sluterklæring i samme forbindelse: “Men det ændrer ikke på, at vi har ret til at beskytte vores land mod udlændinge, som bærer skarpladte våben. Det her lyder meget nationalistisk, men jeg siger: Ud af vores land!”
Udtalelsen afslører, at Brian Mikkelsen en ualmindelig stupid populistisk politiker, der på værste propaganda-manér her gør sig fuldkommen uværdighed til at beklæde et embede som landets justitsminister. Der er tale om at misbruge en betydelig magtposition til at fortegne en banal bandekrig til et angreb på Danmarks suverænitet, idet han uden skyggen af sagligt belæg hævder, at det er “Danmark”, som er under angreb, som var der tale om en krig mod landet.
Der er åbenbart en særlig skelnen mellem TO slags banderelaterede mord og vold: 1) der er den type, som begås af “udlændinge” IMOD “vores land”, og så er der 2) den anden type vold og mord, som … Ja, som hvad? Som ikke begås imod “vores land”, men “bare” imod borgere af anden etnicitet end dansk?
Det er netop den type afstumpede kortslutninger, der blot forværrer og udvider konflikten, sådan som formand for det Kriminalpræventive Råd, juraprofessor Eva Smith, har påpeget: “Politikerne er med til at trække konflikten op blandt andet ved at lave signallovgivning såsom at stramme reglerne for udvisning af indvandrere. Politikerne ved godt, at det ikke nytter noget og ikke gør andet end at få den ene side til at sige, at nu vender de det hele mod os.” (politiken.dk, 15.3.2009).
Denne indvandrerfjendske mentalitet kommer (selvfølgelig) også til udtryk i Dansk Folkepartis reaktion, ikke mindst i form af de helt igennem utilstedelige tilsvininger af det ligtog, der den 14. marts udtrykte en fælles sorg over uskyldige dræbte og protesterede mod volden på Nørrebro.
Dette blev af Peter Skaarup kritiseret som “et muslimsk korstog” – altså en stilfærdig markering af et uskyldigt offer af en bandekrig bliver til en muslimsk variant af det, der for et lille årtusind siden bl.a. var teologisk betingede krige fra kristen side! Partifællen Carl Chr. Ebbesen kaldte sågar ligtoget for “en provokation”.
Lad mig sige, det som det: Føj for helvede et vanvittigt og afstumpet kulturracistisk forsøg på at score billige politiske point på allerlaveste niveau. Så er det sagt.
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 15.3.2009