Flemming Rose: Lars Hedegaard taler usandt fra ende til anden

Af Rune Engelbreth Larsen

Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard påstår i et interview med Pamela Geller, at han rådgav Flemming Rose før offentliggørelsen af Muhammedtegningerne, og at han euforisk tilskyndede ideen, skønt han forventede, at »helvede ville bryde løs«, og at reaktionen ville blive »værre end Salman Rushdie«.

Som bekendt har Flemming Rose imidlertid talrige gange understreget, at han ikke havde den fjerneste anelse om, at offentliggørelsen af Muhammedkarikaturers hån, spot og latterliggørelse kunne resultere i en dramatisk krise - men som jeg skrev i en klumme, kan de jo ikke begge have ret:

I et upåagtet amerikansk videointerview praler Hedegaard nærmest af sine profetiske evner som Roses rådgivende røst: »Jeg vil fortælle dig en hemmelighed, som du muligvis ikke er klar over … Jeg håber, at han [Flemming Rose] bifalder … Du ved den meget modige redaktør af avisen Jyllands-Posten, Flemming Rose. Før offentliggørelsen af de meget berømte 12 karikaturer ringede han til mig (…) og spurgte mig: 'Hvad tror du, der vil ske, hvis vi gør det her?' Og jeg svarede ham: 'Helvede vil bryde løs! Det bliver værre end Salman Rushdie'.« (AtlasShrugs.com).

Så »de vidste det« takket være dig, bliver Hedegaard spurgt at intervieweren Pamela Geller, og han bekræfter: »Jeg vidste det. Og jeg tror, at andre må have sagt det samme til ham. Efter at han havde talt med mig, vidste han det. Præcis det, jeg havde forudsagt, var det, der skete. Jeg sagde til ham: 'Ja, du skal gøre det.' Og han gjorde det. Det var en bevidst modig handling.«

En ganske anden fremstilling end Roses, så hvem lyver – eller husker bare forkert – Rose eller Hedegaard?

Rune Engelbreth Larsen (Politiken, 9.10.2010)

Nu har de to herrer så reageret, først Rose, der i et indlæg i Politiken pure afviser Hedegaards påstand: »Jeg ved ikke, hvad Lars Hedegaard har spist eller drukket, eller om det er jetlag efter en lang flyvetur, men det er usandt fra ende til anden. Jeg rådførte mig ikke med Hedegaard og har aldrig hørt hans påståede forudsigelser om, hvordan muslimer ville reagere på tegningerne.« (Politiken, 12.10.2010)

Hedegaard vil imidlertid ikke trække sine ord tilbage, men understreger over for Information, at Rose selv ringede ham op før offentliggørelsen af Muhammedkarikaturerne. Han fastholder, at han rådgav Flemming Rose nøjagtig sådan, som han er citeret fra det interview, hvor han røber sin »hemmelighed« til Pamela Geller.

»Jeg burde måske ikke have omtalt samtalen,« medgiver Hedegaard, men hvorfor han har røbet det, kan han ikke besvare på anden måde end: »Jeg kan ikke gøre andet end at sige, at jeg har ikke glemt samtalen, netop fordi den var så vigtig.« (Information, 13.10.2010).

Informations Ulrik Dahlin spørger Rose, hvorfor Hedegaard mon skulle opdigte en sådan historie, og Rose svarer: »Jeg aner ikke, hvad motivet er, men Lars Hedegaard siger jo så meget.«

De glade dage, hvor Trykkefrihedsselskabet gav Flemming Rose Sapphoprisen, og Hedegaard og Rose stod skulder ved skulder, er ikke helt de samme længere, og Helle Merete Brix antyder tvært, at Rose forbigår Trykkefrihedsselskabet i sin bog, Tavshedens tyranni af »frygt for at havne i dårligt selskab«.

Tjah, hvorfor mon?

Men hvad enten Hedegaard har ret i, at han rådgav Rose før offentliggørelsen af Muhammedkarikaturerne, eller om det hele er »usandt fra ende til anden«, som Rose hævder, må man medgive Rose, at Hedegaard »siger så meget«, og at de grænseløst alarmistiske overdrivelser i hans korstog mod islam afgjort ikke styrker hans generelle troværdighed.

Men hvad der er op og ned i deres konkrete strid, afgør dette selvfølgelig ikke - kun to personer ved det, og kun én af dem har ret.

UPDATE

For en ordens skyld skal det tilføjes, at Lars Hedegaard har et læserbrev i Politiken, men at jeg først har læst dette efter ovenstående blogindlæg. Det føjer intet nyt til, men Hedegaard gentager uden den mindste korrektion sin fremstilling af forløbet. Under overskriften »Flemming Roses dårlige hukommmelse«, skriver han bl.a.:

»Kære Flemming. Hvis du nu husker rigtig godt efter, vil du utvivlsomt mindes, at du ringede til mig nogle dage inden Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammedtegningerne 30. september 2005. Du ville høre, hvad jeg mente om konsekvenserne, og jeg sagde, at al helvede ville bryde løs, og at sagen ville vokse til Salman Rushdie-proportioner. Jeg sagde også, at jeg syntes det var rigtigt at publicere tegningerne, for i modsat fald ville dansk presse jo have underkastet sig sharia-regler.« (Lars Hedegaard; Politiken, 13.10.2010)

Hedegaard tilføjer, at han »tydeligt mindes« samtalen, fordi han »forudså massive konsekvenser«. Interviewet med Hedegaard, kan bl.a. ses online via Informations artikel om sagen: Var Jyllands-Posten varskoet på forhånd?.

APROPOS

> Indvandrerfjendsk polemik og propaganda af Lars Hedegaard

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 13.10.2010