Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Geert Wilders vil censurere Wilders-karikatur

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders er vel nok den mest yderligtgående af de mange yderligtgående højreradikale indvandrerfjendske partier med realpolitisk indflydelse i Europa.

Senest har han åbenbart foreslået opførelsen af interneringslejre til de besværlige i Holland, skriver Peter Wivel i Politiken:

Han foreslog, at alle dem, der er til besvær for det hollandske samfund, samles i containerlejre. Lejrene har han selv døbt 'rakkerbyer', på hollandsk tuigdorpen. (...)

Wilders sagde, da han forelagde sit seneste initiativ, at alt »rakkerpak« måtte ud af byerne, »så det ikke længere kunne gøre skade«. Drejer det sig om unge lovovertrædere, skal hele familien med i »rakkerbyen«. Forslaget blev ikke godt modtaget af de øvrige partier, der fandt, at det brændemærkede lovovertrædere.

Politiken.dk, 17.2.2011

Denne radikalisering og konkretisering af vor egen Karen Jespersens øde-ø-retorik er selvfølgelig uhyre afslørende for enhver, der kunne have været det mindste i tvivl om Wilders' udrensningspolitik - der her viser sig at være ganske beslægtet med Mogens Camres Endlösung Light.

Nu raser Geert Wilders imidlertid og kræver censur, fordi den hollandske tegner Adriaan Soeterbroek har tegnet en uniformeret vagt, der viser indvandrere ind i et bruserum i en pigtrådsomhegnet lejr. Indvandrerene bærer ikke jødestjerner, men bogstavet 'T' (for tuigdorpen), og vagten, der kun ses bagfra, har en frisure, der minder påfaldende om Wilders' afblegede hårpragt.

Derved antyder karikaturen naturligvis, at der er paralleller til den etniske udrensning i Nazityskland - hvilket selvindlysende er en overdrivelse, sådan som alle karikaturer overdriver.

Er det i orden?

Selvfølgelig er det i orden at karikere magthaverne. Magten skal holdes i skak, og magthavere skal i særdeleshed være målet for kritiske penne, både i ord og tegning - vi har jo ytringsfrihed. Af den grund behøver man jo ikke heroisere enhver karikatur, men kan i samme ytringsfriheds interesse ytre sig kritisk eller ukritisk om brugen af denne frihed.

Men selvfølgelig bør pressen vise en karikatur, hvis den har nyhedsjournalistisk interesse (hvilket er noget andet end endeløse gentagelser). Derfor var det heller ikke spor odiøst, at de danske medier bragte Westergaards Muhammedkarikatur i 2005, og derfor blev den naturligvis også trykt sammen med de øvrige karikaturer i Tøger Seidenfadens og undertegnedes bog, Karikaturkrisen - en undersøgelse af baggrund og ansvar, der udkom i 2006.

At dokumentere propaganda eller andet billedmateriale behøver jo ikke at betyde, at man hylder hån, spot og latterliggørelse eller heroiserer enhver dæmoniserende fremstilling.

Og ud fra samme nyhedsjournalistiske relevanskriterier, der blev gjort gældende i 2005 og 2006, bør samtlige trykte medier i Danmark såvel som TV2 Nyhederne og TV-Avisen naturligvis også vise karikaturen af Wilders - et relevant appendix til den standende ytringsfrihedsdiskussion.

For selvfølgelig går parallellen fra Soeterbroeks karikatur af Wilders ikke på de fanatikere, der truer med død og ødelæggelse på grund af en tegning, men på Wilders' udtalte hykleri i forhold til ytringsfriheden.

Sagen er nemlig den, at 'ytringsfrihedsapostlen' Wilders forlanger, at Soeterbroeks karikatur bliver bortcensureret fra online-debatportalen Pauw & Witteman (der tilhører radiostationen Vara), hvor den har været tilgængelig siden den 11. februar.

Francisco van Jole, der står bag Vara, har udtalt: »I stedet for at sige, at han finder tegningen forkert, truer han os og forsøger at påvirke redaktionelle beslutningsprocesser.«

Gad vide, om Trykkefrihedsselskabet rykker ud med en kritik af Geert Wilders' censur-krav og undsiger ethvert fremtidigt samarbejde?

Hvem ved. I nyhedsjournalistisk interesse bringer vi karikaturen her:

Karikatur af Geert Wilders (tegning: Adrian Soeterbroek, 2011)

APROPOS

> Wilders' propagandafilm: Den evige Muslim
> Fundamentalistens frygt

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 17.2.2011