Tomme huse (Bin-jip)
Instrueret af Ki-Duk Kim (2004)
Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen 
Den sydkoreanske instruktør og manuskriptforfatter Ki-Duk Kim, som bl.a. har instrueret den fremragende The Isle (2000), den buddhistiske fortælling Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår (2003) og den interessante, men mindre vellykkede Samaritan Girl (2004), præsenterer med Tomme huse (Bin-jip/3-Iron) atter en særegen kærlighedsfabel.
Historien handler kort fortalt om en ung mand, Tae-suk (Hyun-kyoon Lee), der bryder ind i huse hos bortrejste familier, spiser af deres mad og sover i deres seng. Som »tak« vasker han til gengæld deres tøj og reparerer elektriske apparater, der er i stykker, og efter en overnatning eller to drager han videre til det næste fremmede hjem.
På et tispunkt overnatter han i en villa, der imidlertid ikke er helt tom - Sun-hwa (Seung-yeon Lee) overvåger ham i timevis i tavshed, før hun giver sig tilkende på et såre ubelejligt tidspunkt. Ligesom Tae-suk allerede er blevet tiltrukket af billeder, han har fundet af husets smukke kvinde, er hun blevet sælsomt betaget af hans blide natur og betænksomme adfærd. Uden at have udvekslet et ord stikker de af fra hendes voldelige ægtemand og er nu to om at »låne« det ene fremmede hjem efter det andet.
I Ki-Duk Kims fortælling er liv og død hinandens nærværende følgesvende, som skæbnens eller tilfældets spil af dødbringende uheld og livsbekræftende kærlighed veksler. En korrupt politimand, en hævngerrig ægtemand og en sadistisk fangevogter stiller snart brutale hindringer i vejen for de elskende, efter at de uheldigvis er blevet opdaget og tilmed uskyldigt anklaget for mord.
Men kan kærligheden løfte sig over virkeligheden - eller kan kærligheden løfte virkeligheden?
Tomme huse er en fin fortælling om en ualmindelig blid og i bogstaveligste forstand æterisk kærlighed - hvordan dét helt nøjagtigt skal forstås, ville det være synd at uddybe her. Det er filmisk poesi af den smukt underspillede slags, der kompletterer det anderledes blodige og voldsomme forhold mellem to elskende, som instruktøren skildrer så fænomenalt - og ikke mindre poetisk - i The Isle (Seom).
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk
