Asmaa Abdol-Hamid tirrer på begge fløje

Af Rune Engelbreth Larsen

Striden om Asmaa Abdol-Hamids tørklæde demonstrerer, at muslimer langtfra er et normaliseret mindretal i Danmark, men både møder kolde skuldre og hysteri på højrefløjen og venstrefløjen. Det sidste skal jeg vende tilbage til afslutningsvist, men først gøre lidt status over forløbet, der ligeledes røber eksistensen af en fløjdannelse i Dansk Folkeparti, som partiet får vanskeligere og vanskeligere ved at lægge låg på.

Pia Kjærsgaard bakkede først en anelse tvetydigt op om Søren Krarups absurde lighedstegn mellem det musliske hovedtørklæde og det nazistiske hagekors, men som sagen er blevet stadig mere belastende, er Peter Skaarup tydeligvis »sendt i byen« for at signalere en afstandtagen til det amokløb, som Mogens Camre, Søren Krarup og Morten Messerschmidt har stået for med en række afsindige udtalelser de senste dage - kulminerende med Camres:

»Det er en syg idé og helt naturstridigt, at en fundamentalist med tørklæde skal være medlem af vores demokratiske parlament. Hun trænger til psykiatrisk behandling. Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Skik følge eller land fly, så simpelt er det. Jo før hun rejser, jo bedre.« (Nyhedsavisen, 20.4.2007).

Dette er ikke blot frådende hysteri, men også indlysende injurierende, hvorfor Camre naturligvis fik travlt med at trække i land i forhold til sin patologisering af Abdol-Hamid - men han stod ved den øvrige del af sin udtalelse.

Både Camre, Krarup og Messerschmidt er politianmeldt af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC), og juraprofessor Vagn Greve har vurderet, at de har overtrådt racismeparagraffen: »Min umiddelbare reaktion er, at adskillige af udtalelserne er en overtrædelse af racismeparagraffen.« (Politiken.dk, 20.4.2007).

Camres anti-islamiske propaganda er fortsat så skinger, at selv hans immunitet som Europaparlamentsmedlem, der tidligere har sikret ham mod retsforfølgelse, kan være i fare.

MEP for Socialdemokratiet, Britta Thomsen mener i alle tilfælde, at Camres udtalelser må få politiske konsekvenser: »De her udtalelser vil få konsekvenser for ham i Europaparlamentet. Vi accepterer ikke nogen former for diskrimination, og det her er så grænseoverskridende, at jeg på mandag i parlamentet vil anklage ham for racisme og diskrimination.« (Politiken.dk, 20.4.2007).

Ph.d. og lektor i medie- og kommunikationsvidenskab, Rikke Andreassen, der er i færd med at kortlægge den europæiske tørklædedebat, understreger, at Camres udtalelser aldrig ville falde fra ledende politikere i andre EU-lande: »Sprogbrugen i Danmark er meget voldsom. Vi har før set i EU, at tørklæder bliver sammenlignet med hagekors, men det er ikke set i andre lande, at så fremtrædende politikere, der er valgt ind i et parlament, kommer med dem.« (Politiken.dk, 21.4.2007).

Peter Skaarup er som nævnt ikke meget for udtalelserne, men hans afstandtagen faldt først, da modstanden mod Krarups udmeldinger havde taget til nogle dage: »Jeg har ikke sagt noget om nazisymboler. Jeg vil ikke drage den sammenligning. Jeg synes det fjerner hele fokus fra det, der er det centrale. Det har jeg ikke lyst til.« (Politiken.dk, 20.4.2007). Om Camres og Messerschmidts udtalelser tilføjer han: »Igen synes jeg, at sådan nogle udtalelser er med til at fjerne debatten fra det, der er det centrale for os.«

Hovedpersonen selv, Asmaa Abdol-Hamid, der har stået i orkanens øje, udtaler sig imidlertid klart og præcist om sine holdninger i et interview i Nyhedsavisen, der naturligvis ikke harmonerer med den tilsvining, hun udsættes for fra Camre & Co.'s side:

»Danmark er et islamisk land«

- Som medlem af Folketinget skal du skrive under på, at du vil overholde grundloven. Vil du det?

»Selvfølgelig. Jeg er jo dansker, og grundloven er fundamentet i vores samfund.«

- Kan sharia stå over grundloven?

»Ordet sharialovgivning er en dansk opfindelse. Det er der intet, der hedder. Sharia er, hvordan jeg skal vaske mig, hvordan jeg skal bede. Både grundloven og sharia indeholder værdier som ytringsfrihed og trosfrihed, så jeg ser ingen modsætninger. Når jeg ser på Danmark i forhold til andre lande, er Danmark mere islamisk end for eksempel Syrien eller andre mellemøstlande.«

- Du kalder Danmark et islamisk land?

»Ja. Fordi vi har frihedsrettigheder, menneskerettigheder og et velfærdssamfund. Princippet om omfordeling af ydelser er hentet fra islam. Skattesystemet er islamisk. Når jeg ser på forholdene mange steder i Mellemøsten, kan jeg ikke se islam, men diktatur og undertrykkelse. I Syrien er ytringsfrihed og religionsfrihed undergravet. Det er uislamisk.« (...)

»Men der bør gøres noget ved de uretfærdigheder, som begås i Mellemøsten. Bare ikke militært. Herhjemme skal vi skære ned på udgifterne til militæret og bruge pengene på børn, unge og ældre. Krigen i Irak er den største fejltagelse nogen sinde.« (...)

- Kan man kalde Israel-Palæstina-konflikten et kristent korstog?

»Nej. Det er en besættelse, som da tyskerne besatte Danmark. Der findes også kristne palæstinensere, som står sammen med muslimerne mod besættelsesmagten. Basale menneskerettigheder bliver ikke overholdt, og det bør vi presse Israel til.« (...)

- Er selvmordsbombere et legitimt forsvar?

»Nej, vold er aldrig legitimt.«

- Forstår du de palæstinensere, der griber til terrorhandlinger?

»Når jeg ser på de forhold, der er i de besatte områder, kan jeg godt forstå det, men det betyder ikke, at jeg accepterer det. Det er ikke religionen, der får dem til at begå terrorhandlinger, men de sociale forhold.« (...)

»Jeg ser terror i de palæstinensiske besatte områder hver eneste dag. Hvis man ønsker at forebygge terror, er man nødt til at inkludere, uanset om det er sociale klasser eller religiøse minoriteter, så ingen føler sig kaldet til terror. Men det er ikke kun i Palæstina, der findes terror. Herhjemme findes psykisk terror, som den debat, der kører på muslimer.«

- Diskriminerer vi muslimer i Danmark?

»En EU-rapport siger, at vi diskriminerer mere end tidligere. Vi skal tage de rapporter seriøst frem for at smide dem i skraldespanden, som nogle har gjort. Vi skal anerkende forskelligheder ved hinanden. Først da kan vi tale integration.« (...)

- Hvorfor giver du ikke mænd hånden?

»Jeg hilser med hånden på hjertet for at vise ærlighed og respekt. Jeg mødte Morten Messerschmidt, hvor han rakte hånden frem. Jeg lagde min hånd på hjertet og sagde: 'Jeg hilser på dig med ærlighed og respekt. Kan du gøre det samme?' Han vendte sig om og gik.« (...)

»I Grønland sætter man næserne sammen, i Frankrig giver man hinanden kys. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke må hilse på min måde.« (...)

Interview af Silke Bock
Nyhedsavisen, 20.4.2007

Krarup & Co. har forsøgt at kortslutte hendes politiske karriere, inden den fik lov at begynde - nøjagtigt, som andre tidligere gjorde det mod Mona Sheikh for nogle år siden. Men hvor Sheikh blev mødt med en voldsom og fuldkommen urimelig mistænkeliggørelse i hendes eget parti, Det Radikale Venstre, har Asmaa Abdol-Hamid fået fuld opbakning i Enhedslisten. Og måske Krarup, Camre og Messerschmidt har forregnet sig - i stedet for at miskredittere en muslimsk politiker har de udstillet deres eget stadig mere desperate hysteri, som i stigende grad gør selv Skaarup og Kjærsgaard utilpas.

Man skal dog ikke tro, at det kun er højrefløjen, der harcellerer over Enhedslistens nye folketingskandidat.

Tidligere formand for Kommunistisk Arbejderparti (KAP) og spydspids på den maoistiske del af venstrefløjen, Benito Scocozza, undrer sig i et læserbrev over, at Enhedslisten kan »finde på at opstille en religiøs kandidat uanset trosretning. Det burde da være et socialistisk partis opgave at være med til at dæmme op for den omsiggribende religiøsificering, som hærger det offentlige rum i disse år« (Politiken, 22.4.2007).

I samme hysteriske kategori som Krarup & Co. er imidlertid Nahid Riazi, der er medlem af SF. I en pressemeddelelse staver hun konsekvent Asmaa Abdol-Hamids navn forkert som »Asmas«, »Asma« og naturligvis det perfidt opfindsomme »Astma«. Nu er Riazi afgjort ikke nogen ørn til dansk retstavning, men her er tale om et navn, og derfor er det næppe helt ubevidst fra Riazis side, når Asmaa bliver til Astma.

Men i det hele taget er Riazis pressemeddelelse så groft injurierende og fuld af løgn og fordrejninger, at selv Mogens Camre ville have ladet den gennemløbe en smule tilretning. Skønt Asmaa Abdol-Hamid er sunni-muslim, gøres hun uden videre til Khomeini-tilhænger, hvilket er sigende for niveauet - læg også mærke til, hvad Riazi f.eks. får ud af et helt uproblematisk citat om forskellen på mænd og kvinder:

Asmas er en islamisk fanatiker og en shariatilhænger!

Asmas er en islamisk fanatiker og en shariatilhænger! Hun er ikke en feminist! (...)

Imens mange almindelige kvinder med muslimsk baggrund har smidt tørklædet væk og finder det krænkende, at nogen mener, at kvinder ikke må give hånd til mænd, og imens mange af dem i praksis trodser mange af de religiøse forbud og påbud, retfærdiggør kulturrelativisterne i Danmark deres forkastelige opbakning af en islamist som Astma Abdul Hamid, som mener , at en god muslimsk kvinde skal leve op til de religiøse love og bestemmelser, med at påstå at en islamisk kvinde som hende kan være forbillede for indvandrerkvinder! Asma er ikke en anmindelig muslim. Hun er en islamist fanatiker og tilhænger af sharia. Hun var en af aktørerne i islamisternes og imamernes provokationskampagne i forbindelse med Mohammeds tegninger. (...)

Asma har også udtrykt sine fanatiske holdninger omkring religion og kvindernes ligestilling på mange forskellige måder. Hun har bl.a. sagt, at »man behøver ikke at tilegne sig fuldstændigt samme værdiger og forestillinger om hvad det er ligestilling i et multikulturelt samfund, mænd og kvinder er jo ikke fuldstændigt ens af ind« (Politiken 25.9.05). (...)

Hun vil heller ikke lade den almindelige muslim fortolke sin religion på baggrund af sin fornuft og logik. Hun mener, at kun de islamiske Ayatollaher må fortolke religionen. Dvs. Ayatollaher som Moqtqda Sadr og Khomeini!

Nahid Riazi
Pressemeddelelse, 20.4.2007

Intet parti har patent på politisk hysteri - men selv om Socialistisk Folkeparti i en pressemeddelelse fra Ole Sohn og Steen Gade har taget klart og entydigt afstand fra Krarups nazificering, har man ikke nævnt Riazis.

Det er endvidere betegnende, at Sohn og Gade afslutter med følgende formulering: »Desværre lykkes det gang på gang religiøse fundamentalister på begge sider - kristne hos Dansk Folkeparti og de muslimske hos Enhedslisten - at tale hinanden længere og længere ud i ekstreme synspunkter. SF tager skarpt afstand fra alle religiøse mørkemænd uanset hudfarve og hovedbeklædning.«

Det sidste er i bedste fald uredelig mistænkeliggørelse - hvad er det helt præcist for »religiøse fundamentalister« i Enhedslisten, der er med til at tale hinanden »længere og længere ud i ekstreme synspunkter«? Asmaa Abdol-Hamid? Det får lov at flagre i vinden - og medvirker dermed også til proportionsforvrængningen og stigmatiseringen af Asmaa Abdol-Hamid.

Og - for nu at komme hele raden rundt - det sidste gælder også Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, der er vanligt spin-fikseret, når hun med kalkuleret kynisme lægger så behersket afstand til Krarup & Co., at der næsten ingen distance er.

I stedet fokuserer hun på at fastholde Dansk Folkepratis dagsorden og udtaler til MetroXpress: »Jeg er ikke vild med tørklædet. Jeg forstår det ikke rigtigt. Meldingerne fra Dansk Folkeparti de seneste dage hjælper ikke integrationen på vej, men jeg synes, det er vigtigt at diskutere tørklædet, men på en måde, så det ikke skaber splittelse.« (MetroXpress, 23.4.2007).

Budskabet er: Socialdemokraterne er enig med Dansk Folkepartis Peter Skaarup, men uenig med Dansk Folkepartis Søren Krarup.

Hvor meget Krarup & Co. brændte nallerne, da de gik i hysterisk selvsving, viser efterspillet dog stadig væk, hvor lang vej der er til en nøgtern politisk accept af muslimer i Danmark.

Rune Engelbreth Larsen
23. april, 2007