|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Ny Alliance kontra Dansk Folkeparti
Af Rune Engelbreth Larsen 
 |
Gitte Seeberg, tidl. MEP for De Konservative |
Så kan et nyt parti vist ikke fødes med en større sølvske i munden.
Selv Dansk Folkeparti var tidligt ude med en pressemeddelelse, hvori Pia Kjærsgaard begejstret skrev: »De fleste har kunnet se, at det knagede mellem især Naser Khader og Marianne Jelved og Elsebeth Gerner Nielsen, og jeg er da heller ikke i tvivl om, at sidstnævntes tørklædestunt var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Dansk Folkeparti byder derfor Khader og Samuelsen velkommen i kampen mod islamismen i Danmark, siger Pia Kjærsgaard.« (7.5.2007).
Det var tydeligvis et forsøg på at komme med i slipstrømmen som en af Khaders »venner« og lange ud efter de radikale - men hun havde ikke nået at se, at den nye partivogn havde tre hjul: Ud over Anders Samuelsen og Naser Khader, der havde forladt Det Radikale Venstre, sad også Gitte Seeberg med, som dermed har sagt farvel til De Konservative.
Og at Seeberg bestemt ikke vil omklamres af Kjærsgaard, levner hun ingen tvivl om: »Nok er nok. Jeg deler ikke værdifællesskab med Dansk Folkeparti og er, lad mig bare sige det lige ud, træt af Pia Kjærsgaard, der har bestemt, hvad jeg måtte udtale mig om og ikke måtte udtale mig om, især når det handler om udlændingepolitik, EU og globalisering. Og så er jeg er træt af, at Langballe og Krarup får lov til at sætte dagsordenen for den danske udlændingepolitik. (...) Vi burde forlængst have taget afstand fra Dansk Folkepartis fremmedfjendske holdninger. At tie er at samtykke.« (avisen.dk, 7.5.2007).
Så bliver det ikke meget tydeligere.
Endvidere hedder det i det foreløbige præsentation på Ny Alliances hjemmeside: »Vi ønsker en realistisk indvandringspolitik og human flygtningepolitik med vægt på demokratisk integration. Ingen lidende asylbørn. Det skal være slut med, at Søren Krarup og Pia Kjærsgaard definerer politikken hen over hovedet på den store del af befolkningen, der ønsker en fair politik.«
Endelig fastslog Naser Khader på partiets første pressemøde: »Vi peger på den statsminister, der giver Dansk Folkeparti mindst indflydelse, og det kan godt være Anders Fogh Rasmussen.« (JP.dk, 7.5.2007).
Dermed er midten og højrefløjen i dansk politik sprængt åben i en uventet grad. Det kan yderligere sikre Anders Fogh Rasmussens billet til endnu en regeringsrunde efter næste valg, og det kan meget vel være SF's farvel til ministerbiler og Thorning-Schmidts sikre farvel til statsministertaburetten - men ét synes endnu mere givet: Der er en overvejende chance for, at det i alle tilfælde bliver et farvel til Dansk Folkepartis dirigentstok i dansk politik.
Hvis Ny Alliance når at blive opstillingsberettiget (og det er ingen sag, når man har en pengekasse fra Asger Aamund og andre fans i erhvervslivet), kan partiet rykke så meget rundt på fordelingen af mandater mellem Det Radikale Venstre, De Konservative, Venstre og Socialdemokraterne, at de har ganske gode chancer for at blive tungen på vægtskålen - og så er det farvel til Dansk Folkepartis eksklusive dirigentstok i dansk politik.
Spørgsmålet er så, hvor meget det betyder i den faktisk førte politik, hvor Venstre og Socialdemokraterne har adopteret ikke så lidt fra Dansk Folkeparti - men det kan være begyndelsen til et tiltrængt opbrud, som fører mere med sig.
Læs også:
• Khaders og Seebergs udbrud truer DF (Politiken.dk: Engelbreth)
• Demokratiske Muslimer (Humanisme.dk)
• Khader kontra Akkari (Humanisme.dk)
Rune Engelbreth Larsen
7. maj, 2007