|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Lena Sundström: Världens lyckligaste folk - en svensk bog om Danmark
Af Rune Engelbreth Larsen 
Jeg har på forhånd haft fornøjelsen af at gennemlæse manuskriptet til den svenske forfatter og journalist, Lena Sundströms seneste bog, Världens lyckligaste folk – en bok om Danmark (Leopard Förlag), som netop er udkommet i Sverige, og jeg kan kun opfordre så mange som muligt til at læse den - og en dansk forlægger til snarest muligt at udgive den i Danmark.
Sundström, der er født i Korea, opvokset i Skåne og har gået på RUC i Roskilde, bosatte sig i 2008 tre måneder på Nørrebro, hvorfra hun har forsøgt at få et nærgående overblik over, hvad der egentlig er sket med det Danmark, hun har kendt og besøgt fra barnsben af.
Resultatet er ikke blot en sjældent velfortalt og stærkt underholdende, men også en dybt foruroligende og dybsindig fremstilling af dagens udlændingefjendske Danmark, der blander dagligdagsoplevelser fra en fodboldlandskamp, gadesamtaler og personlige iagttagelser med interview, portrætter og baggrundsinformationer om Mogens Glistrup og Søren Krarup m.fl.
Afslørende er det f.eks. i al sin umoraliserende og underspillede skarphed, når hun besøger medlemmer af en provinsbestyrelse i Dansk Folkeparti og funderer over, hvilken rolle medierne har spillet, når partiets bedste valgresultater høstes i områder, der nærmest er blottet for muslimer.
Om sine generelle erfaringer fra arbejdet med bogen udtaler hun i et interview i Politiken bl.a.:
- Det er jo i forvejen ubehageligt, at man deler folk op og udpeger nogen som indvandrere. Men i Danmark har man gjort det endnu mere specifikt og taler om muslimer på samme måde, som man gjorde om jøder i sin tid.
- Det er så tydeligt, når man ikke bor her, at Danmark har forandret sig.
- Længe har man sagt i Sverige, at man ikke skal stemme på Sverigedemokraterne, fordi det er forkert. Jeg har skrevet bogen for at finde et nyt perspektiv og sige: Er det virkelig det her, du vil? Vil du have øgede modsætninger i samfundet? Vil du skamme dig over at skulle sige, at du kommer fra Sverige om ti år? Vil du have, at vi skal holde op med at skrive om fordelingspolitiske spørgsmål, for at udlændingedebatten kan få lov at dominere totalt?
- Medierne udgør et gigantisk problem i det her. For det ligger i vores natur, at vi tiltrækkes af sensation, heftige citater og blodige rubrikker. Og mennesker som Pia Kjærsgard, som siger provokerende ting, passer perfekt i medierne - især i tabloiderne.På svensk visit i Danmark / interview med Lena Sundström
Politiken, 17.8.2009
Bogen skal primært ses som en advarsel mod, at den danske udvikling kopieres i Sverige, hvor Sverigedemokraterne angler efter Dansk Folkepartis magtposition, og hvor de etablerede partier i stigende grad er begyndt at begå den klassiske fejl: Flere og flere politikere bilder sig ind, at en gradvis overtagelse af de fremmedfjendske stereotypier og en tiltagende diskrimination af etniske minoriteter holder fremmedhadet stangen, skønt erfaringen fra Danmark selvfølgelig er den stik modsatte - når man rækker DF & Co. lillefingeren, er det snart armen, der ryger, og fremmedhadet får blog øget legitimering og ditto momentum.
Af samme grund er bogen heller ikke mindre relevant for danske læsere, fordi Sundström er øjnene udefra, der ser med frisk forbavselse på et hastigt forandret Danmark, som vi næsten har vænnet os til - hvad vi så ellers måtte mene om Dansk Folkepartis indflydelse.
Det gør til tider ondt at læse, men bogen er også skrevet med en medrivende litterær elegance og stribevis af præcise observationer, der har hver deres finurlige og betydningsfulde argumentationskraft.
Världens lyckligaste folk er tilegnet HGW XX/7 - det var kodenavnet for stasiagenten, der i det tyske filmmesterværk De andres liv (2006) ændrede i sine aflytningsreferater af et tysk par og derigennem reddede deres liv fra systemets umenneskelige kværn.
Og som Sundström påpeger: "Det enkelte menneske føler sig ofte magtesløst. Men da jeg boede i København, slog det mig, at vi faktisk alle har en stor magt hele tiden. Hvert menneske er mere eller mindre en HGW XX/7."
Den slags samvittighedsfulde individer, der tør gå mod magtmisbrug og gøre en reel forskel, er der altid brug for. Og Sundströms bog er et smerteligt og kærligt argument for, hvorfor dette ikke mindst er tilfældet i dagens Danmark.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk, 17.8.2009