Røde Kors demaskeret
Af Rune Engelbreth Larsen 
I disse dage organiseres en usædvanlig aktion og demonstration mod Sandholmlejren i protest mod de urimelige forhold, som mange asylansøgere udsættes for i Danmark, og som Dansk Røde Kors blåstempler og velvilligt bidrager til. Initiativet 'Luk Lejren' har åbent tilkendegivet, at man den 25. oktober 2008 vil ty til civil ulydighed og simpelthen forsøge at afmontere Sandholmlejrens hegn, der både symbolsk og reelt holder offentlighedens øjne borte fra asylsystemets dehumaniserende virkelighed.
Det er et tankevækkende udtryk for, hvor radikalt tidsånden har ændret sig i Danmark, at det i dag er menneskerettighedsforkæmpere og humanister, der må rette det kritiske lys mod Røde Kors' position i udlændingepolitikken, hvor det for blot et par årtier siden var indvandrermodstandere og nationalister.
I 1986 tog Søren Krarup således udgangspunkt i en landsindsamling til flygtninge for at skabe en offensiv politisk platform mod indvandrere og flygninge: »Nej, ikke en krone,« proklamerede han i en annonce i Jyllands-Posten og opfordrede alle til at boykotte landsindsamlingen som protest mod »Godhedsindustrien« og indvandringen. Hvis noget tidspunkt kan isoleres som etableringen af den nationalistiske fløj, der har så stor betydning for den aktuelt herskende tidsånd i Danmark, er det Krarups kampagne og den dynamik, der blev skabt i efteråret 1986.
Udfaldene mod indvandrere og organisationer som Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors tog til i styrke i 1990'erne, og alvoren blev understreget af, at Den Danske Forening nægtede at tage afstand fra et utal af voldelige aktioner mod flygtninge og indvandrere, herunder bombeattentater mod asylcentre og indvandrerklubber. Modstanden mod Røde Kors kulminerede, da organisationen politianmeldte en betjent, der havde 'vækket' en tamilsk asylansøger på Københavns Hovedbanegård ved at træde ham over tæerne og vride foden frem og tilbage. Krarup skrev forarget, at »de 'humanitære' snyltere« i Røde Kors havde »forfulgt« politiassistenten, og tilføjede: »Jeg vil opfordre alle til at afvise og sabotere dette foretagende efter denne fremfærd.« (Ekstra Bladet, 4.1.1997).
Den militante modstandsretorik og accepten af aktioner mod indvandrere og flygtninge mobiliserede nationalisterne og skabte en del af Dansk Folkepartis første og vigtigste rygvind.
I dag har offentligheden fuldstændig fortrængt denne forhistorie, og Den Danske Forenings barn er blevet landets mest indflydelsesrige parti, uagtet at man fortsat huser mindst lige så rabiate tendenser. Tænk blot på Mogens Camre, der kræver muslimer fuldstændig udrenset af Danmark, eller folketingsmedlem Martin Henriksen, der hylder tortur og gerne så USA kaste atombomber over Iran, men gladeligt fremstilles som et af »dansk politiks stortalenter« i familiebladet 'Ud og Se med DSB'.
For slet ikke at nævne partiets ungdomsorganisation, der vil forbyde drengeomskæring, schæchting og import af schæchtet kød og dermed de facto umuliggøre det at være jøde i Danmark – symptomatisk for tidsånden har dette forbigået politikeres og mediers opmærksomhed i årevis.
Men hvad kunne vel være et tydeligere eksempel på tidsåndens kollektive skyklapper, end at Røde Kors i dag driver interneringslejre på præmisser, der er resultatet af en indædt nationalistisk 'modstandskamp' mod flygninge og indvandrere?
Frem for at være en uafhængig systemkritiker på asylansøgernes side, inkasserer Røde Kors millioner som en del af asylsystemet.
Organisationens interneringslejre er rene eksklusionsmekanismer, og prisen for kynismen betales af de mest udsatte overhovedet. Asylansøgere ydmyges og traumatiseres af den ofte udsigtsløse og inaktive internering uden et almindeligt privatliv, mens de er underlagt systemets minutiøse mistro, overvågning og umyndiggørelse. Ekskluderet fra en blot tilnærmelsesvist normal tilværelse, frataget basale rettigheder og ekskluderet fra samfundet – år efter år efter år.
Initiativet 'Luk Lejren' protesterer den 25. oktober med både kant og bredde, og forhåbentlig kan forsøget på at nedbryde nogle HEGN i en ikke-voldelig demonstration råbe større dele af offentligheden op om, at Røde Kors nedbryder MENNESKER.
Der er lagt op til hensynsfuld, velanbragt og samvittighedsfuld civil ulydighed, men kan nogen alligevel blive forarget over et angreb på pigtråd, har de næppe tilstrækkeligt kendskab til og hjerte for, hvad pigtråden gemmer og symboliserer.
I alle tilfælde er det på forhånd fortjentsfuldt, at initiativet har formået at sætte tiltrængt fokus på Røde Kors' dobbeltrolle som humanitær indsamler og velvillig nøglespiller i en benhård interneringsindustri, der tager sig betalt af staten for at blåstemple en dehumaniserende eksklusionspolitik.
Rune Engelbreth Larsen
Modpol: Politiken, 18.10.2008
