Dansk Kvindesamfund og Doktor Manniche
Af Rune Engelbreth Larsen 
Prisen for den forløbne uges mest foruroligende udmelding må ubetinget gå til Dansk Kvindesamfunds forkvinde, Karen Hallberg, der med det tyndest tænkelige forbehold stillede sin organisation bag en paranoid hetz mod muslimske kvinders tørklæde, som er orkestreret af en håndfuld fanatiske fruentimmere fra det islamofobiske overdrev.
DR2-programmet "Adam og Asmaa" har således oplevet et stormløb mod den kvindelige studievært, Asmaa Abdol-Hamid, fordi hun bærer hovedtørklæde. Udgangspunktet er en af den nationalistiske højrefløjs nye knopskydninger, foreningen med det misvisende navn, Kvinder for Frihed.
I formålsparagraffen hedder det: "Kvinder for Frihed vil aktivt arbejde for at sikre, at pigers og kvinders frihedsrettigheder fortsat består. Vi betragter ligeværdighed og ytringsfrihed som de fornemste af samtlige frihedsrettigheder, som selve fundamentet for et levende, moderne demokrati."
Det er let gennemskueligt hykleri: Foreningen ønsker "frihed", men tordner mod friheden til at bære slør, de ønsker "ligeværdighed", men tordner mod en kvinde, der finder sit ligeværd gennem kvalifikationer frem for udseende, de vil arbejde for "ytringsfrihed", men vil fjerne en muslimsk kvinde fra DR2.
Kvinder for Frihed er med andre ord et ynkeligt skalkeskjul for en håndfuld intolerante kvinder for ufrihed. Forkvinden er børne- og ungelæge Vibeke Manniche, hvis korstog begyndte på hospitalerne, og hvis saglighed til fulde fremgår af følgende citat fra Ugeskrift for læger i august 2005: "Hvis jeg får målt blodtryk af en kvindelig læge, der bærer tørklæde, så bliver det alt for højt!"
Sandelig en kvalificeret og fagligt afbalanceret bemærkning fra Doktor Manniche?
Men hvis Manniches blodtryk stiger, blot fordi det måles af en kollega, som tilfældigvis er en kvinde, der bærer hovedtørklæde, har hun muligvis andre og betydeligt mere alvorlige problemer end forhøjet blodtryk, som hun skulle overveje at få vurderet professionelt.
"Jeg synes i øvrigt heller ikke, at det er særlig hygiejnisk," fortsætter hun om kvindelige læger med tørklæde (sic) - vi må prise os lykkelige for, at denne fænomenale grad af stupiditet lykkeligvis er undtagelsen for det lægefaglige begavelsesniveau i Danmark.
Men det er denne Manniche, som nu har kastet sig over tv-værten Asmaas tørklæde. Og det er Manniches forening, som Dansk Kvindesamfunds forkvinde, Karen Hallberg præsenterer det mest minimale forbehold over for, når hun siger: "Vi skal passe på ikke at skabe konfrontationer, som ellers ikke ville være der. Man kan godt frygte, at muslimske kvinder vil blive holdt væk fra kvindeorganisationer mere end nu. Vi har sådan set samme mål, det er bare metoden, vi er lidt uenige om." (Information, 4.4.2006).
Hvordan i alverden kan det være en kvindesag for Dansk Kvindesamfund at have samme mål som Manniche & Co.? Og hvori består dette mål? At forbyde eller forhindre ansættelsen af muslimske kvinder med tørklæde som studieværter?
Uanset hvilket "mål", Hallberg har i tankerne, er det udtryk for en foruroligende ignorance at stille Dansk Kvindesamfund bag så indlysende en islamofobisk dagsorden, som Manniche præsenterer, der ser "islamister" i enhver muslim, som ikke er blottet for muslimske kendetegn.
Realiteten er, at Asmaa har udtrykt en lang række klassiske, feministiske synspunkter i form af kvinders og mænds ligeværd, i form af afstandtagen fra patriarkalske værdier, i form af kampen for ligeløn, i form af afstandtagen fra tvang i religionen, i form af kravet om at blive vurderet og respekteret for sine kvalifikationer frem for sit udseende, i form af mænd og kvinders deling af opgaverne i hjemmet (jf. Politiken, 4.4.2006).
Men hun er MUSLIM - åh, hvor skrækkeligt! En muslimsk kvinde med en demokratisk feministisk fortolkning af islam! Lad os da endelig stigmatisere og marginalisere hende og skabe så megen moralsk panik, at vi sikrer os, at ingen på TV2 eller DR nogen sinde igen tør VOVE at ansætte en muslimsk kvinde med tørklæde. Lad os straks sende et signal til alle danske muslimer og den internationale offentlighed om, at den eneste gode muslim i Danmark er en ikke-muslimsk muslim.
Hvis Dansk Kvindesamfund var noget som helst værd, organiserede de en protestdemonstration mod Manniche & Co., hvor titusinder af ikke-muslimske kvinder bar hovedtørklæde i solidaritet med Asmaa! Men dét tør man ikke, for hun er MUSLIM. Gisp. Og Manniche og Hallberg har jo et fælles "mål", selv om de er "lidt uenige" om metoden, ikke sandt?!
Men hvad kommer det i det hele taget seerne ved, hvad Asmaa mener om noget som helst?
Gad vide, om ikke der er pæne slipseklædte mænd i DR, som går ind for internering af landets muslimer og stemmer på Dansk Folkeparti? Men hvad kommer det seerne ved? Det eneste, seerne skal bekymre sig om, er, om tv-værten og journalisterne er kvalificerede til deres job eller ej. Og det kan ingen vist betvivle, hverken i Asmaa Abdol-Hamids eller den erfarne Adam Holms tilfælde.
Men hvad så med det skrækkelige, undertrykkende, missionerende tørklæde, som får Manniches blodtryk til at sprænge skalaen?
Det relevante i sagen om hovedtørklæder må selvfølgelig være at tage afstand fra enhver tvang til at bære tørklæde - men det må afgjort også handle om at tage afstand fra enhver tvang til IKKE at bære tørklæde.
Hvis Dansk Kvindesamfunds forkvinde havde øje for begge dele, havde hun selvfølgelig ikke rodet sig ud i Manniches korstog.
Rune Engelbreth Larsen
Tendens: Politiken, 8.4.2006
Bragt under overskriften: »Fra kvindekamp til paranoid hetz mod tørklæder«
