RUNE ENGELBRETH LARSEN | FAQ

SPØRGSMÅL: Opfordrede Rune Engelbreth Larsen og Faklen indvandrere til at føre væbnet krig?

SVAR: Med jævne mellemrum dukker denne sejlivede myte op på diverse internet-debatfora og i emails med forespørgsler - svaret er: Nej.

UDDYBNING:

Forsiden på tidsskriftet Faklen nr. 14 (januar 2000) var et billede af en legetøjspistol, der var ledsaget af følgende tekst: »Fik vi din opmærksomhed? Faklen dokumenterer den eskalerende diskrimination, propaganda og chikane mod indvandrere fra 1990-2000 og rejser spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen fortsat vil eskalere i 2000-2010, og indvandrere således blive nødsaget til at overveje at forberede sig på selvforsvar - helt legalt.«

Inde i bladet blev det beskrevet, hvorledes hvem som helst kan melde sig ind i en skytteforening og derigennem fuldt legalt erhverve sig en pistol - til trods for en udbredt forestilling om, at skydevåben er noget, der i Danmark kun kan anskaffes ad kriminelle omveje.

Hensigten var at skabe blikfang til en artikel, der advarede imod den nationalistiske højrefløjs eksplicitte trusler om væbnet modstandskamp mod indvandringen - derfor var de første ord på forsiden under pistolen da også netop: Fik vi din opmærksomhed?

Dermed blev det anslået, at der var tale om blikfang - om end selvfølgelig en opsigtsvækkende indledning til advarslen mod radikaliseringen af de indvandrerfjendske miljøer.

Dengang som i dag er det store flertal ubekendt med, hvad Den Danske Forening og ligesindede skrev i medlemsblade, og hvordan man i 1990'erne lagde op til nødvendigheden af militant modværge mod indvandringen og karakteriserede dusinvis af brand- og bombeattentater mod moskeer, indvandrerklubber og foreninger som »modstandskamp«.

Nu vendte Faklen i stedet en lignende retorik mod Den Danske Forening og den hårde politik over for afviste asylansøgere - og det gav genlyd.

Ekstra Bladet ryddede imidlertid ikke avisens forside på grund af Faklens dokumentation, men derimod på grund af forargelse over Faklen (6.1.2000). Også Enhedslistens Søren Søndergaard følte sig kaldet til at tage afstand, til trods for at han hverken havde set eller læst bladet, men befandt sig i Kosovo, da han blev bedt om en kommentar.

Venstres Inge Dahl-Sørensen krævede Kulturministeriets beskedne tidsskriftsstøtte indstillet, og som begrundelse anførte hun tillige: »Nr. 13 rummede hovedsagelig angreb på Dansk Folkeparti på grund af partiets udlændingepolitik.« Hermed henviste hun til artiklen: Det nye højre 3: Dansk Folkeparti (Faklen nr. 13).

Dansk Folkeparti gik så vidt som at politianmelde undertegnede qua redaktør og tilmed krævede Faklen forbudt for at overtræde Grundloven.

I en pressemeddelelse meddelte daværende formand for Dansk Folkeparti i Århus Amt, Søren Lind Jensen, at han politianmeldte redaktøren for »gennem artiklen 'Sådan anskaffer du dig en pistol legalt' (Faklen nr. 14) at opfordre indvandrere til at anskaffe sig våben til brug imod borgere og myndigheder i det danske samfund«. Endvidere mente han, at Faklen burde forbydes med henvisning til Grundlovens § 78, stk. 2: »Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.«

Hvad stod der egentlig i selve artiklen i Faklen, der havde vakt så voldsomt postyr? Jo, her kunne man bl.a. læse:

I årevis har højrefløjen med base både inden og uden for Folketinget tordnet imod indvandrere som »middelalderlige«, »dyremishandlere« og »kvindeundertrykkere« og direkte truet med alt fra deportation, særlove og kollektiv afstraffelse til væbnet modstandskamp, sabotage og masseudvisninger. Faklen rejser på utraditionel vis spørgsmålet om, hvad der sker, hvis de ildevarslende perspektiver for landets indvandrere fortsat eskalererer i 2000-2010, som de gjorde i 1990-2000, og hvis trængte indvandrere eventuelt måtte overveje et fremtidigt selvforsvar med midler af en tilsvarende kaliber som den, dele af højrefløjen mere end antyder at ville bekæmpe indvandringen med. (...)

Og da vi må konstatere, at fakta og dokumentation i den almindelige debat ikke i sig selv har formået at tilvejebringe en bevidsthed om de foruroligende perspektiver i den klapjagt, som mange indvandrere udsættes for, har vi dennegang valgt at indlede fakta og dokumentation med et mere slagkraftigt blikfang.

Som en minimal modvægt mod den stadig mere truende propaganda, indvandrere herhjemme må leve under, har vi således indledningsvis blot tilgængeliggjort for lidt flere, hvad i forvejen er offentligt kendt og helt legalt – hvordan man kan anskaffe sig et skydevåben som medlem af en skytteforening.

Selv om det turde være overflødigt at bemærke, skal vi for at undgå enhver misforståelse fastslå, at denne artikels overskrift og indledning naturligvis ikke er en opfordring til ulovligheder, men at begge dele ligesom bladets forsidemotiv alene skal ses som en utraditionel måde at fange opmærksomheden på og understrege bekymringen for implikationerne af den voksende diskrimination af etniske minoriteter.

Vi håber så, at en pistol som overfladisk blikfang er nok til at få flere til at få øje på selve sagen, nemlig det ildevarslende og truende klima, som indvandrere mødes med, og opfordrer til aktivt at påvirke debatten i medmenneskelig og humanistisk retning ved at tage skarpt afstand fra den yderste højrefløjs slet skjulte trusler om masseudvisninger og væbnet kamp mod indvandringen. Alene i dette og intet andet lys skal det ses.

Faklen nr. 14
januar 2000

Så nej, Faklen opfordrede ikke indvandrere til at føre væbnet kamp, men advarede mod et fremtidigt scenario, hvor Den Danske Forening & Co. fik magt, som de havde agt til at realisere deres intentioner, i hvilket tilfælde selvforsvar med samme midler kunne blive nødvendigt - hvilket næppe mange trods alt kan være uenige i. Og netop denne forudsætning og præmis var og er det springende punkt for fremstillingen.

Men uden pistolen på forsiden og beskrivelsen af, hvordan enhver kan melde sig ind i en skytteforening havde ingen læst artiklen, og ingen taget stilling til dokumentationen.

I en kronik i Ekstra Bladet tog undertegnede til genmæle mod kritikkerne og skrev bl.a.:

Baggrunden for det hele, som fremgik klart af Ekstra Bladets øvrige dækning, var, at Faklen nr. 14 dokumenterer, hvorledes den yderste højrefløj igennem de seneste 10-15 år direkte har opfordret til sabotage, masseudvisninger, fratagelse af statsborgerskaber og væbnet modstandskamp imod indvandringen, samt minutiøst har forberedt og publiceret lovændringsforslag, så de, der støtter indvandrerne, kan idømmes de strengeste straffe som landsforrædere med tilbagevirkende kraft. Disse ting lægger hverken Glistrup, Krarup, Tidehverv eller den Danske Forening skjul på ...

I Faklen nr. 14 konstateres det på denne baggrund, at hvis tempoet i højredrejningens propaganda og fremmedhad opretholdes i det næste tiår som i det foregående, kan det blive nødvendigt for indvandrere at forsvare deres liv og tilværelse med de samme midler, som den yderste højrefløj vil tage i brug for at gennemføre den etniske udrensning, som de under dæknavnet »repatriering« agiterer for.

Dette faretruende fremtidsscenario har Faklen dokumenteret og analyseret løbende uden videre opstandelse. Men i Faklen nr. 14 blev det forbundet med en pistol på forsiden og en oplysning om, hvorledes man i dag helt legalt, men på meget omstændig vis kan erhverve sig en pistol som medlem af en dansk skytteforening – og det var tilsyneladende det, der skulle til, for at perspektiverne af den galoperende højredrejning kom i en bredere offentligheds søgelys. (...)

Faklen vakte imidlertid ikke blot forargelse i borgerlige kredse, men sågar også hos Enhedslistens Søren Søndergaard. At den yderste højrefløjs trusler om illegal modstandskamp imod indvandringen det forløbne tiår ikke har ført til ½ centimeters avisforside nogetsteds, forhindrer således ikke Søndergaard i at hænge Faklen ud i Ekstra Bladet den 7.1., hvor han tendentiøst taler om det, han kalder »Faklens pistol-forslag« (sic!), og om, at »våben er ikke løsningen« – som om dette nogen sinde var blevet påstået.

Rune Engelbreth Larsen
Ekstra Bladet, 14.1.2000

Det viste sig da også, at myndighederne i modsætning til Dansk Folkeparti, Søren Søndergaard og Inge Dahl-Sørensen godt kunne både læse og forstå artiklen i Faklen.

Den 24. januar 2000 afviste Kulturministeriet således at indstille tidsskriftsstøtten (som blev tildelt af et uafhængigt udvalg, der hvert år uddelte beskedne beløb til ca. 100 kulturtidsskrifter) og at rejse sigtelse mod redaktøren.

I begrundelsen herfor hed det bl.a., at »Faklen ifølge Tidsskriftsstøtteudvalget opfylder de kriterier, som udvalget har opstillet for tildeling af støtte«, idet der henvises til en udtalelse fra Tidsskriftsstøtteudvalget, ifølge hvilket »Faklen bedømmes som et tidsskrift med et klart almenkulturelt sigte«.

Den 14. februar samme år afviste tillige politimesteren i Århus Dansk Folkepartis politianmeldelse.

Det var naturligvis ikke overraskende - artiklen beskrev, hvad der var helt legal praksis - og endelig behøvede man blot bemærke formuleringerne »slagkraftigt blikfang«, »overfladisk blikfang« og »en utraditionel måde at fange opmærksomheden på« osv.

Ingen tvivl om, at der var skruet højt op for retorikken, også i den efterfølgende debat, men trods et opsigtsvækkende blikfang, der naturligvis sigtede på at udstille Den Danske Forenings taktik, var den indlysende hensigt med artiklen dokumentation, og dokumentationen stillede ingen spørgsmål ved.

Rune Engelbreth Larsen