Morten Messerschmidt kontra Arne Ullum
Af Rune Engelbreth Larsen 
"Hvis Morten Messerschmidt ikke vil anerkende, at han har heilet, så må vi gå i Københavns Byret", siger B.T.s chefredaktør, Arne Ullum til TV2 Nyhederne.
Det, der skulle have været sidste halvleg i B.T.'s dyst med Morten Messerschmidt om hans opførsel under en brandert i Tivoli, risikerer nu at blive indledningen til endnu en holmgang. Aldrig så snart havde parterne indgået et forlig, hvor de fastlagde, hvad der var op og ned i sagen (eller hvad de i det mindste kunne enes om), før balladen brød ud igen.
I går gik Messerschmidt først glad ud og betragtede sig som renset, mens B.T.s chefredaktør Arne Ullum lige så glad fastholdt hele indholdet af B.T.'s oprindelige artikel med én undtagelse - "der er tvivl om, hvorvidt Morten Messerschmidt råbte 'Sieg Heil', da han heilede med højre arm i Grøften i Tivoli", som det hed i avisens rettelse. Alt andet står til troende ifølge "rettelsen".
Anderledes ser det dog ud ifølge forligsteksten. Ifølge de punkter, der fremhæves eksplicit, er det en lille sejr til Messerschmidt, men når man kigger på, hvad der ikke stilles spørgsmålstegn ved i forligsteksten, er det en sejr til B.T.'s oprindelige historie.
Balladen har ingen politisk substans i sig selv - dens politiske betydning består alene i, om Dansk Folkeparti mister et folketingsmedlem eller ej.
Vi skal følge sagen til dørs og rekapitulerer de fem hovedpunkter i den oprindelige artikel, der indledte striden, og sammenholder dem med, hvad forligsteksten nævner - og ikke nævner:
1) I B.T.s oprindelige artikel den 27. april 2007 lød overskriften om Messerschmidt: "Hyldede Hitler i Tivoli."
Mærkeligt nok er der intet i forligsteksten, der byder B.T. trække overskriften tilbage, som vel var det mest belastende. Det hele var jo sket i en brandert, men også i en brandert kan man provokere - overskriften signalerer imidlertid ikke provokation, men en politisk handling. I forligsteksten trækkes dette ikke tilbage, i stedet hedder det blot, at Messerschmidt "ikke har haft noget ønske om at hylde nazismen".
B.T. har bare ikke skrevet om Messerschmidts "ønsker" i denne retning, men har derimod fremstillet Hitler-hyldesten som en konstatering. Derfor er der ingen reel indrømmelse fra avisens side på dette punkt, og med Messerschmidts overraskende samtykke kan B.T. altså fastholde overskriften og dermed hele vinklingen af sagen. 1-0 til B.T.
2) Første sætning i den oprindelige artikel lød: "Heil Hitler. Sieg Heil. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt hyldede Hitler med sang og 'heil' - midt i Tivoli."
Den del af påstanden, der går på, at Messerschmidt skulle have sagt "Sieg Heil", er kommenteret i forligsteksten, hvor det hedder (i overensstemmelse med B.T.s officielle rettelse): B.T. anerkender og beklager "at der ikke er belæg for oplysninger om, at Morten Messerschmidt sagde eller råbte Sieg Heil". En oprejsning til Messerschmidt: 1-1.
3) I B.T.s oprindelige artikel hed det: "Og så brød han ud i tysk nazi-sang efter en heftig politisk diskussion med Torben Lund."
Det kom siden frem, at Messerschmidt havde sunget Tysklands nationalsang: "Deutschland, Deutschland, über Alles, über Alles in der Welt." Den var betydningsfuld for Nazistysklands selvforståelse og blev forbudt af de allierede i 1945. Siden har man i Tyskland udeladt den indledning, som Messerschmidt sang, og som blandt tyskere signalerer et nazistisk eller højreradikalt ståsted.
I forligsteksten hedder det, at B.T. beklager, at sangen oprindelig "blot blev beskrevet som en nazisang" uden præcisering, og det tilføjes: "Idet Morten Messerschmidt grundet beruselse ikke erindrede, hvad der blev sunget mistede artiklen en væsentlig nuance, idet artiklen alene indeholdt den tyske opfattelse af verset som nært knyttet til nazisme og højreradikalisme, mens den udbredte danske opfattelse af verset som en harmløs nationalsang ikke fremgik." 2-1 til Messerschmidt.
4) I B.T.s oprindelige artikel lyder Messerschmidts umiddelbare reaktion på, at han skulle have sunget nazi-sang og heilet: »Det var for at provokere Torben Lund. Han er venstreorienteret, og derfor laver vi tit fis med hinanden. Jeg sang også 'Rule Britannia'.« Endvidere fastslår han: »Det var ikke for at støde nogen. Men jeg var altså meget, meget fuld. Jeg husker faktisk ikke særlig meget af den aften.«
Torben Lunds blanke afvisning af et venskab med Messerschmidt, og hans opbakning til B.T.s historie er et mål i B.T.'s favør, da forligsteksten intet korrigerer, og ikke mindst fordi Messerschmidts version svækkes betydeligt af, at hans første reaktion var anger, ikke benægtelse: 2-2.
5) Messerschmidt fortæller ifølge B.T.'s oprindelige artikel, at han dagen efter drukturen blev mødt med bemærkningen: "Folk snakkede om sangen og kom og sagde til mig: Det skulle du have hørt. Men jeg hørte det ikke selv."
Denne del af artiklen er heller ikke kommenteret i forligsteksten, hvorfor Messerschmidts udtalelse fastholdes af B.T. Det svækker ham, at han umiddelbart talte helt uproblematisk om andres reaktioner på "sangen" inden for rammerne af avisens fremstilling af nazi-sang og Hitler-hyldest. 3-2 til B.T.
6) Helhedsindtrykket af B.T.'s oprindelige historie er, at avisens overskrift trækker så voldsomt i en politisk retning (Hitler-hyldest), at Messerschmidt får forbavsende lidt ud af forligsteksten. At B.T. desuden kan nøjes med at offentliggøre en rettelse, der kun trækker ét perifert forhold tilbage, men ellers fastholder hele artiklen intakt, herunder Hitler-hyldesten, er en klar sejr til avisens chefredaktør, Arne Ullum.
Derfor konkluderede han selvfølgelig i TV-Avisen: »Morten Messerschmidt er ikke nazist. Men han har hyldet Hitler i en kæmpebrandert, hvilket er usædvanligt dumt, men det gør ham ikke til hverken nazist eller nazisympatisør.« 4-2 til B.T.
Sagen er, at Ullum netop ikke udtaler sig imod den forligstekst, Messerschmidt har underskrevet, når han fastholder, at den unge politiker hyldede Hitler (at han skulle være nazist, har B.T. i forvejen aldrig hævdet).
Det forhold, at Messerschmidt overhovedet er gået med til et forlig, hvor Arne Ullum kan fastholde så meget, betyder enten, at han har haft en dårlig advokat, eller at B.T. har haft flere kort på hånden, end de har gjort offentligt tilgængelige.
Det korte af det lange er:
For det første har Messerschmidt været skidefuld og sandsynligvis opført sig på en måde, hvor han har provokeret ved at spille på nazistiske træk. At ikke alle har set det, betyder ikke, at han ikke har gjort det - og her har B.T. vidner. Men det er ikke nødvendigvis en "hyldest" til Hitler, og derfor burde det ikke få andre politiske konsekvenser end tømmermænd.
Men for det andet sætter han selv det, der blot var en vild druktur, over styr. I stedet for at fastholde, at han var fuld og provokerende, men ikke på nogen måde havde "hyldet" Hitler (end of story), drager han Torben Lund ind som ufrivilligt alibi og skifter fuldkommen spor: Nu kommer den forsinkede benægtelse af hele molevitten, inklusiv sagsanlæg.
Og resultatet er? At B.T. får lov til at fastholde alt, bortset fra kosmetiske indrømmelser. Og at balladen mellem Morten Messerschmidt og Arne Ullum oven i købet fortsætter.
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 23. maj, 2007
