I en debat med skoleleder Lise Egholm fra Rådmandsskolen og børnepsykolog Nicolai Sennels i Deadline den 7.2.2009 (22.30) lancerede sidstnævnte en række antimuslimske generaliseringer, bl.a.:
- Mishandling af børn, vold mod børn, i øvrigt også mødre, er en naturlig del af muslimsk kultur.
- Historien har endnu ikke vist noget eksempel på, at den muslimske kultur er integreret noget sted i historien eller noget sted i verden.
Diskussionen skulle handle om, at totredjedele af børnene med indvandrerbaggrund i en skoleklasse på Nørrebro har oplevet vold i hjemmet, men hvor skolelederen valgte at løse problemet ved at holde møder med forældrene i stedet for at melde det. Frem for en konstruktiv debat om løsningsmuligheder gjorde Sennels sin deltagelse til et korstog af skingre generaliseringer mod islam og muslimer i al almindelighed, tilsyneladende med baggrund i hans bog, Blandt kriminelle muslimer, som er udgivet af Trykkefrihedsselskabet.
Og når så børnepsykologen også fremturer med historiefordrejende vrøvl som, at "historien endnu ikke har vist noget eksempel på, at den muslimske kultur er integreret noget sted i historien eller noget sted i verden", undrer man sig ikke alene over, hvad Sennels, der tilsyneladende var i studiet qua sin 'ekspertise' som børnepsykolog, egentlig har for en dagsorden?
Ud over det klart manipulerende i 'gummireferencen' til "integreret" (hvornår er en kultur "integreret"?) er den muslimske kultur for det første i allerhøjeste grad en almindelig del af den kulturelle vifte i USA - hvor i øvrigt det faktum, at det er socialt marginaliserede afroamerikanere og ikke specifikt muslimer, der især fylder fænglserne, selvfølgelig også peger på, at social marginalisering er en af de altafgørende faktorer, hvad angår kriminalitet og forråelse.
Dertil kommer, at islam ikke alene historisk har sameksisteret i flere vestlige lande og epoker, og at det i bedste fald er særdeles diskutabelt at slynge ud som uimodsagt faktum, at "den muslimske kultur" ikke er integreret i moderne vestlige samfund. Dels er "den muslimske kultur" slet ikke nogen monolitisk enhed, hverken i Vesten eller i den såkaldte islamiske verden, dels er der over 200.000 muslimer i Danmark, som nu endnu engang udbasuneres som en kollektiv uintegrerbar trussel i kraft af deres kulturbaggrund, og som kollektivt ligefrem tillægges en kulturelt determineret tilbøjelighed til at tæske og mishandle deres børn.
Det er med andre ord et noget usædvanligt billede af en 'fagekspert' i Deadline, der tegner sig. Sennels' argumentation er ikke alene præget af generaliserende kortslutninger, som vi straks skal vende tilbage til, men han er også politiker og sidder i Østerbro Lokalråd for Dansk Folkeparti, hvilket imidlertid på intet tidspunkt fremgik af den pågældende debat.
Et eksempel på pseudofaglig argumentation kommer ikke mindst til udtryk i en kronik til Snaphanen.dk, hvor det meget afslørende for Sennels' fremgangsmåde hedder: "Omkring to tredjedele af al kriminalitet i København begås af indvandrere og langt størstedelen af disse indvandrere har muslimsk baggrund. Som psykolog i et ungdomsfængsel har man derfor særligt gode muligheder for at få et indblik i det indre liv hos mennesker, som er vokset op i den muslimske kultur." (Snaphanen.dk, 11.6.2008).
En korrelation af de sociale forhold formindsker selvfølgelig den opsigtsvækkende "to tredjedele", men lige så karakteristisk for argumentationen er den kortslutning, at Sennels "derfor" skulle have "særligt gode muligheder" for et indblik i det indre liv hos mennesker, som er "vokset op i den muslimske kultur".
Selvfølgelig har han ikke det. Han har – hvis han konkluderer samvittighedsfuldt ud fra sine data, hvilket nogen nok vil betvivle – særligt gode muligheder for et indblik i tankegangen hos kriminelle og socialt marginaliserede unge, der er vokset op i Danmark (sic) med muslimske forældre. Intet andet overhovedet.
Ikke desto mindre fortsætter Sennels i samme kronik: "Få mennesker i Danmark får så dybt og bredt et kendskab til den psykologi, som udspiller sig hos muslimske indvandrere og i deres opdragelse og kultur," og efter denne fremhævelse af sin egen enestående karakter af sandhedsvidne fortsætter han uanfægtet med sine usaglige og ufaglige generaliseringer, idet han på denne ekstremt selektive baggrund hævder at kunne "beskrive nogle særlige karaktertræk, som adskiller muslimer fra vesterlændinge".
Altså: Man tager x antal ungdomskriminelle med muslimske forældre og overfører sine analyser herfra på hele verdens muslimer og den muslimske kultur som sådan – bravo. Sådanne klart politisk motiverede og helt igennem uvederhæftige generaliseringer har selvsagt betydeligt mere med manipulatorisk end psykologisk ekspertise at gøre.
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 9.2.2009