|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Lars Hedegaards antimuslimske tunnelsyn
Af Rune Engelbreth Larsen 
I et videointerview af Asger Trier Engberg afslører Lars Hedegaard (atter) sit antimuslimske tunnelsyn og forudser et retsopgør med dem, der har "samarbejdet med fjenden" (læs: muslimerne):
- Vore ledere tager ikke dette alvorligt, og jeg er bange for, at det vil kræve en folkelig opstand, før de tager det alvorligt. Men det må de. Efter den tyske besættelse af Danmark var der en del, som havde samarbejdet med fjenden, som kom i knibe. Det samme kunne ske her ... Dette kan ikke blive løst med et kompromis, det er enten vores civilisation eller deres ikke-civilisation og barbari. Vore to livsmåder er som ild og vand. En af dem må sejre.
- De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. Der udkom for nylig en bog, som er skrevet af en somalisk pige, i Norge, hvor hun skriver om forholdene i somaliske familier i Norge. Hun blev voldtaget af sin onkel. Hendes mor og hendes mors veninder og hendes far protesterede ikke. Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder - de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers ... Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi.
- En muslim kan gøre alt, hvad han vil. Du kan aldrig være sikker på, at en han siger sandheden. Selvfølgelig, når det er den basale kultur, er det meget alvorligt for os, for i en kristen kultur prøver vi på at opdrage vores børn til at sige sandheden. Det betyder ikke, at de altid gør det - vi gør det ikke altid - men når vi lyver, ved vi, at vi har begået noget forkert. Det er simpelthen ikke tilfældet i islam. De har simpelthen ikke det. Man har ikke dårlig samvittighed, hvis man lyver.
- Når svenske piger bliver voldtaget, massevoldtaget [af muslimer] etcetera, etcetera, er der intet galt i det, set fra et islamisk perspektiv. Dette er din ret.
På Trykkefrihedsselskabets hjemmeside har han siden trukket en smule i land i forhold til sidstnævnte udtalelse: "Det er naturligvis ikke noget, der foregår i hver eneste muslimske familie. Jeg hævder heller ikke, at det foregår i de fleste." Han skriver endvidere, at han i videointerviewet taler om islam, ikke om muslimer.
Det sidste er jo sprogligt og faktuelt forkert, og alt tyder derfor på, at Hedegaards trækken i land alene skyldes den opmærksomhed, interviewet har fået i lidt bredere kredse end blandt Trykkefrihedsselskabets sædvanlige meningsfæller.
Hvad han siger, er: "De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far."
Måske er det nødvendigt at skære ud i pap for Hedegaard selv: DE voldtager DERES EGNE børn. Det hører man HELE tiden. Piger i MUSLIMSKE FAMILIER. Han taler helt konkret om muslimer, punktum.
Men i øvrigt er distinktionen islam/muslimer sjældent udtryk for nogen som helst formildende omstændighed, endsige lødig præcisering i den kontekst, Trykkefrihedsselskabet & Co. af og til gør en sådan gældende (hvilket ikke er tilfældet i det omtalte citat).
Men når f.eks. Langballe og Krarup kalder islam for en "pest", følger selvsagt den underforståede logik, at en sådan "pest" kun er en pest så vidt, at den har 'smittebærere' - og så kan man jo selv gætte, hvem disse er, ikke sandt?
En sand klassiker er Hedegaard & Co.'s dæmoniserende læsning af islam som entydig monolit - der også går igen i videointerviewet - hvilket ikke alene er aldeles uholdbart, men også helt igennem uredeligt.
I interviewet kalder han den tredje jihad for "en immigrations-jihad", fordi dette er "klart udtrykt af islams talsmænd" - som om der fandtes klare, enslydende og enige "talsmænd", der kan tages til indtægt for hele religionen.
I andre sammenhænge er det gerne den sædvanlige brug og misbrug af Korancitater og ekstremistiske imamers eller terroristers udsagn, der benyttes som belæg for den frygtindgydende trussel, som muslimerne skal gøres til. En parallel manøvre er naturligvis uhyre let, hvad angår citater fra Det Gamle Testamente og ekstremistiske rabbinere eller citater fra Det Nye Testamente og ekstremistiske præster.
Jamen er det da ikke problematisk, at milliarder af mennesker tror på bøger (eller på autoriteter, der tror på bøger), som rummer rædselsopfordringer og helvedsbeskrivelser for vantro? Jo, det er i alle tilfælde en relevant problemstilling at belyse - når man tager højde for den kontekst, det belyses i (og jo, der er i den islamiske kontekst - modsat hvad man ofte hører fra den antimuslimske fløj herhjemme - kolossal forskel på "islam" i saudiarabiske totalitære klæder og så i det tyrkiske regeringsparti AKP; og der er astronomisk forskel på Taleban og Muslimer i Dialog, osv. osv.).
Men lad os vende tilbage til "truslen" fra kanoniserede tekster om de vantros ilde skæbne:
Sandheden er jo, at 1) også de muslimske af disse forestillinger fortolkes med forskellig grad af indhold og bogstavelighed, 2) at de i praksis ikke udmønter sig i nogen som helst politisk betydning i Vesten, 3) at også islamistisk terrorisme er et uhyre perifert og marginalt fænomen i Vesten (sandsynligheden for at blive ramt af lynet er utvivlsomt større end for at blive ramt af et terrorangreb i Vesten). Og 4) hvis vi endelig skal frygte politiske og samfundsmæssige konsekvenser af kanoniske bøgers forbandelser af vantro og opfordringer til erobring med politisk betydning i de vestlige samfund, er det den evangeliske højrefløj i USA og dens dommedagslængsler, der har langt større magt og indflydelse - men heller ikke denne er trods alt ligefrem dominerende i aktuel politik.
Pointen er: Lars Hedegaard er hverken i sine oprindelige udtalelser eller i sine halvhjertede forsøg på at moderere én af dem end ikke i nærheden af en redelig og saglig vurdering af islams eller muslimers betydning i de vestlige samfund.
Niels Krause-Kjær konkluderer ovenpå Hedegaards udtalelser: "Og nu er vi så fremme ved snorene, hvor selskabets næstformand, Søren Krarups datter Kathrine Winkel Holm, de øvrige medlemmer af bestyrelsen, inklusiv folketingskandidat for Dansk Folkeparti Jette Dali, tidligere medlem af Etisk Råd Kit Louise Strand og alle andre medlemmer eller medløbere i selskabet må beslutte sig. Og det er egentlig ikke så svært. Enten er de med Lars Hedegaard eller også er de imod ham. Der er således tre muligheder. 1) De er enige med deres formand. 2) De er uenige og vælter ham omgående. 3) De er uenige og forlader selskabet omgående. For Jette Dalis vedkommende må man gå ud fra, at hendes fortsatte folketingskandidatur for DF afhænger af, hvad hun vælger. Der er ikke noget midt imellem. Hvad gør I?" (Niels Krause-Kjær, Berlingske.dk, 20.12.2009).
Vi får se, om han får svar.
Imens står det til troende, at Trykkefrihedsselskabet i kraft af foreningens formand mener, at muslimer simpelthen ikke kan få dårlig samvittighed, at vi aldrig kan vide, om en muslim lyver, at en muslim er i sin fulde ret til at begå massevoldtægter - underforstået: Der er som minimum al mulig grund til altid at have den allerdybeste mistænksomhed og mistillid til en muslim.
Og videointerviewet er selvsagt langtfra nogen enlig svale i Hedegaards blanding af antimuslimske generaliseringer og konspiratoriske udgydelser: Lars Hedegaard
Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 21.12.2009