Lars Hedegaards troværdighed afvises af meningsfælle - igen

Af Rune Engelbreth Larsen

Som omtalt for nylig blev Lars Hedegaard frikendt for overtrædelse af Straffelovens § 266 b (anti-propagandaparagraffen) - ikke fordi hans udtalelser om muslimer ikke var mere end rigeligt dæmoniserende til at være omfattet af paragraffen, men fordi han overbeviste retten om, at de blev offentliggjort imod hans vidende.

At udtalelserne overtræder paragraffens ordlyd, kan man konstatere ganske nøgternt, uanset om man finder paragraffen berettiget eller ej. Spørgsmålet om dens eksistens er en diskussion for sig - men det er i alle tilfælde klart, at hvor der eksisterer en lov, skal der også dømmes i overensstemmelse hermed. Og Hedegaard gik altså kun fri, fordi retten vurderede, at udtalelserne blev spredt for offentligheden imod hans vidende.

Jeg har tidligere betvivlet det sandsynlige ved denne forklaring, al den stund at vi ikke hørte noget til Hedegaards protester, umiddelbart efter at interviewet blev offentliggjort og førte til en voldsom debat - men jeg erkendte også, at det trods alt ikke var hævet over enhver tvivl, at han var indforstået med offentliggørelsen, hvorfor frifindelsen var på sin plads.

Nu har den islamkritiske blogger Asger Trier Engberg (som stod for interviewet) imidlertid offentliggjort sin aftale med Hedegaard, der tyder på, at Trykkefrihedsselskabets formand har været fuldt ud klar over betingelser og formål hermed, og at han åbenbart på intet tidspunkt bad om at få interviewet til gennemsyn før offentliggørelsen.

Engberg føler nemlig, at hans egen troværdighed står på spil, eftersom han er havnet med Sorte Per som den, der er 'skyld' i, at Hedegaard kom i fedtefadet.

På P77.dk citeres han bl.a. for følgende redegørelse, hvor han spiller Sorte Per tilbage til Hedegaard selv:

»Med andre ord, jeg skulle, som interviewer, have 'lokket' Lars til at give interviewet, og så lagt det online. Det er ikke sandheden. (...) Det er ikke sjovt at skulle forsvare sig imod beskyldninger om narcissisme, egoisme og andet, fordi jeg har den uheldige position at jeg kan fælde Lars Hedegaard i sagen omkring racisme. Det bliver jeg ikke desto mindre nødt til, for at rense mit eget navn. (...)

Lars Hedegaard var altså fuldstændig klar over at: 1. Interviewet skulle offentliggøres. 2. Hvor det skulle offentliggøres henne. 3. Hvad dagsordnen var. Yderligere havde han, ved denne mail, mulighed for at kræve en godkendelse før offentliggørelse.

Med andre ord. Det forsvar Lars førte ved retten var mod bedre videne, eller han løj. Lars vidste godt at interviewet skulle offentliggøres.«

Så står vi der - påstand mod påstand. Engberg har fremlagt ordlyden i sin henvendelse til Hedegaard fra december 2009, men deraf kan man ikke se, om den er autentisk eller ej, og der foreligger heller ikke nogen dokumentation for en skriftlig bekræftelse fra Hedegaards side.

Imod Hedegaards udlægning taler selvfølgelig fortsat, at vi ikke har hørt hans protest imod interviewets offentliggørelse, før det blev et stort problem for ham - og vel også, at Hedegaard (så vidt jeg ved?) heller ikke har afvist, at det er den korrekte henvendelse, Engberg har fremlagt.

Mest opsigtsvækkende er det dog, at Hedegaard, der er så forhippet på at insistere på særdeles hårrejsende antimuslimske påstande som et rent 'ytringsfrihedsspørgsmål', vælger at stikke halen mellem benene og indirekte hævde, at han sandelig er blevet snydt af Engberg, i stedet for at stå 100 procent ved, hvad han beviseligt selv har sagt - og tage opgøret med åben pande.

Og så er det i øvrigt ikke første gang, at Hedegaard har en fuldstændig anden opfattelse af et problematisk hændelsesforløb end hans egne meningsfæller.

I et tidligere online-interview hævdede Hedegaard således, at Flemming Rose havde konsulteret ham før offentliggørelsen af Muhammedkarikaturerne i september 2005, og pralede ligefrem med, at han havde forudsagt hele det dramatiske udfald af karikaturkrisen, hvorfor Rose altså havde været »helt bevidst om«, at »helvede ville bryde løs«.

Den udlægning står i skærende kontrast til Roses tilbagevendende insisteren på, at han ikke havde haft den fjerneste idé om, at der ville komme en voldsom reaktion, endsige var blevet advaret om noget sådant.

Rose afviste da også pure Hedegaards udlægning: »Jeg ved ikke, hvad Lars Hedegaard har spist eller drukket, eller om det er jetlag efter en lang flyvetur, men det er usandt fra ende til anden. Jeg rådførte mig ikke med Hedegaard og har aldrig hørt hans påståede forudsigelser om, hvordan muslimer ville reagere på tegningerne.« (Politiken, 12.10.2010).

Gad vide, hvem der har jetlag denne gang?

APROPOS

> Flemming Rose kontra Lars Hedegaard
> Flemming Rose: Lars Hedegaard taler usandt fra ende til anden

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 3.2.2011