Nærmest en ekstravagant opdatering af Luhrmanns egen, pragfulde film, Strictly Ballroom (1992); lige så poetisk, men flottere, mere spektakulær og musikalsk gennemført i mindste detalje.
Bohemelivet og den uudslukkelige kærlighedshistorie får her på alle tangenter, og Luhrmann er i sit absolutte es. Filmen udfolder sig som et overdådigt manifest for Skønhed, Frihed, Sandhed og Kærlighed af den idealistiske, kompromisløse slags – intet over og intet ved siden af Kærligheden og Kunsten.
Moulin Rouge spiller overlegent og yderst originalt på alle musicalens tangenter, og resultatet er en ægthed og lidenskab, der gør den til en af de bedste musicals - hvis ikke den bedste - siden mesterværket Singin' in the Rain (1952).
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk