Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår
Instrueret af Ki-Duk Kim (2003)
Anbefalet af Rune Engelbreth Larsen 
En af Asiens mest bemærkelsesværdige nyere filminstruktører er Sydkoreas Ki-Duk Kim, som bl.a. har instrueret den fremragende The Isle (2000).
Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår er en buddhistisk fabel, der beskriver skæbnens hjul i livets og årets cyklisk skiftende perioder. Filmen handler om en munk, fra han er lille dreng til han bliver voksen, og vi følger hans erkendelser og fortvivlelser, ikke mindst besværet med at hæve sig over tilværelsens tildragelser.
Som Ki-Duk Kim har for vane, er filmen fortalt i en usædvanlig rolig, men intens rytme, og i lighed med hans gennembrudsfilm, The Isle (Seom), er handlingens centrum henlagt til et lille flydende hus midt i en sø - dennegang et tempel.
Filmen er imidlertid en slags »omvendt« pendant til The Isle, der omhandlede det dybt kødelige og blodige kærlighedsforhold mand og kvinde imellem. I modsætning hertil lærer munken i Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår at forsage verden og kærligheden, efter at have ladet sig friste med skæbnesvangre følger.
Billedsproget er om muligt endnu smukkere end i The Isle, men filmene bør næsten ses sammen for at værdsætte den filosofiske og poetiske spændvidde hos en unik filminstruktør - som i øvrigt selv spiller den voksne munk i sidste del af Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår.
At hæve sig over livet og verden er at hæve sig over tilværelsens lidelser, men dermed også over dens lidenskab, ikke mindst i form af den fysiske kærlighed. Lidenskab og lidelse betinger lige så uundgåeligt hinanden på smuk og brutal vis i The Isle, som begge dele i og for sig må vrages i Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår.
Pointen er, at verden er en medalje med for- og bagside. Man kan ikke vælge verden og kun få forsiden med - enten eller. The Isle er et billede på hele medaljen - Forår, Sommer, Efterår, Vinter ... Og Forår et billede på forsagelsen af medaljen.
Rune Engelbreth Larsen
Humanisme.dk
