| Indhold | Anmeldelser, debat m.m. | Udsolgt | Via Bibliotek.dk |
»Rune Engelbreth Larsen optrevler i en ny bog, 'Louise Frevert-sagen', hele Freverts og Dansk Folkepartis håndtering af forløbet som totalt utroværdig«
(Arne Hardis, Weekendavisen)
»Det er prisværdigt, at Rune Engelbreth Larsen har fået sat hele Frevertsagen på plads« (Tøger Seidenfaden, Politiken)
36 stærkt indvandrerfjendske artikler og en bog med yderligtgående konspirationsteorier om indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed kom i offentlighedens fokus i slutningen af september og begyndelsen af oktober 2005, da pressen afdækkede det opsigtsvækkende indhold på Louise Freverts hjemmeside.
Louise Frevert, der er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, blev her lanceret som partiets kandidat til overborgmesterposten i København med nogle tilsyneladende chokerende forslag, bl.a. at sælge småkriminelle muslimer til fængsler i Rusland, hvorfra der skulle foreligge et »tilbud« om en billig internering for 25 kr. om dagen. Et tilbud, der blev omtalt som en oplagt mulighed, al den stund at man - som det tilføjes med beklagelse - jo ikke kan »dræbe« dem »officielt«.
Konfronteret med artiklerne forsvarede hun i begyndelsen indholdet uden tøven - men siden beklagede hun det, og til sidst nægtede Dansk Folkeparti kategorisk, at hun havde skrevet artiklerne eller overhovedet haft kendskab til dem.
I denne bog fremstiller Rune Engelbreth Larsen sagsforløbet med kritiske øjne og dokumenterer både Dansk Folkepartis og Louise Freverts usammenhængende og selvmodsigende forklaringer.
> Forfatterens tak
> Forord: Når man profilerer sig på indvandrerspørgsmålet
> Indledning: Æren for Bertel Haarders nye indvandringspolitik
> Kapitel 1: "Om det bliver med kniv eller jura er ikke afgørende"
> Kapitel 2: "Fremmarchen er ægte nok"
> Kapitel 3: "Mennesker på et lavere civilisationstrin"
> Kapitel 4: "Ikke-integrerbare borgere etablerer magtapparat"
> Efterskrift: "Den danske stamme"
> Appendix: "Hvor er det lige, at vi som danskere har hånet islam?"