Antimuslimsk billedpropaganda
Af Rune Engelbreth Larsen 
Dansk Folkeparti har atter vakt opsigt og vrede på grund af propaganda - dennegang en annoncekampagne, der afbilder en dansk dommer indhyllet i burka (egentlig i niqab, men i dansk presse- og politikersprog kaldes alt udover hovedtørklædet i reglen for en burka - en dårlig vane, jeg ofte også selv falder i).
Som omtalt i indlægget "JP-inspiration, DF-propaganda og S-medløberi" fra undertegnedes blog Engelbreth på Politiken.dk, er annoncekampagnen naturligvis rendyrket propaganda - og tilmed klart beslægtet med klassiske træk i nazisternes antisemitiske propaganda. Det sidste er ikke noget nyt i sammenhæng med Dansk Folkeparti, hvilket jeg bl.a. har redegjort for i essayet "Antisemitiske og antimuslimske propaganda-mekanismer" - men partiet har afgjort tilspidset parallellerne.
I realiteten er der heller ikke afgørende forskel på Dansk Folkepartis kampagne og så den type antimuslimsk propaganda, som Den Danske Forening har gjort brug af siden slutningen af 1980'erne - og selv om det billedlige udtryk som regel er mere professionelt for Dansk Folkepartis vedkommende, gælder dette dog heller ikke i udpræget grad den aktuelle propaganda-kampagne, der er næsten lige så hastigt og amatøragtigt sammenklippet som tidlige forsøg udi 'genren' fra Den Danske Forening.
På Humanisme.dk findes en dokumentarisk oversigt over et halvt hundrede indvandrerfjendtlige citater fra den offentlige debat siden 1980'erne, men med hovedvægten på tiden efter 2001: Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda. Her er imidlertid også samlet en række eksempler på den nationalistiske og antimuslimske fløjs visuelle propaganda siden 1990'erne som supplerende dokumentation af den politiske udvikling i perioden: Indvandrerfjendsk billedpropaganda.
Intet andet politisk emne har determineret den politiske samfundsudvikling i Danmark siden midten af 1990'erne som netop den såkdaldte udlændinge- eller integrationsdebat, og ingen andre problemstillinger har i samme grad været udslagsgivende for de politiske styrkeforhold.
Derfor er der grund til ikke blot at følge dette hjørne af dansk politik særlig nøje, men også til at erkende, hvorfor det griber direkte og indirekte ind i alle andre politiske områder med omsiggribende undergravning af retssikkerheden, sameksistensen og sammenhængskraften i det pluralistiske samfund til følge.
Derfor har dokumentationen heraf en særlig fremtrædende plads på Humanisme.dk.
Rune Engelbreth Larsen
6. maj, 2008
