|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Michael Pihl: Blod over EU-tyranner
Af Rune Engelbreth Larsen 
En af Dansk Folkepartis up coming intellektuelle stjerner er utvivlsomt Michael Pihl, der gerne krydrer sine stok(national)konservative debatindlæg med stilistisk finesse og litterære allusioner - alt sammen i korstogskristendommens ædle tjeneste, forstås.
Som lokalformand for Dansk Folkeparti i Sorø og tilmed folketingskandidat for partiet har han en potentiel landspolitisk karriere foran sig. For nylig var det imidlertid lige ved at gå galt - havde pressen været hurtigere på færde, kunne han være blevet irettesat så grundigt af partiledelsen, at mulighederne med ét var spoleret.
I et debatindlæg fremstillede han således nødvendigheden af et oprør mod både Venstre, Konservative og hele EU i inspirerede vendinger, der trak på Thomas Jeffersons historisk berømte og berygtede citat fra et brev i 1787: "Frihedens træ må for tid til anden genopfriskes med patrioters og tyranners blod. Det er dets naturlige gødning."
Michael Pihl var så optændt af hellig frustration over EF-domstolen og EU-retten (der har vist sig som en forhindring i forhold til dele af den rettighedsundergravende diskriminationspolitik, som den stramme danske udlændingepolitik repræsenterer), at han afsluttede et debatindlæg med følgende svada:
I gamle dage talte man om folkets oprørsret. Folket havde ret til at gøre oprør, når magteliten krænkede hævdvundne rettigheder og regerede diktatorisk. Den situation foreligger nu. Først platter regeringen den omskrevne EU-forfatning igennem uden folkeafstemning. Så sløjfer EU alle aftaler om vores retsforbehold, krænker vores selvstændige udlændingepolitik og bryder alle højtideligt afholdte løfter om at forbeholdene kun kunne afskaffes ved en folkeafstemning.
Ikke siden provisorietiden har den politiske elite styret landet så autokratisk.
Dette er det danske demokratis største politiske tillidskrise siden Estrups blå gendarmer. Målet er fuldt. Tiden er inde til et vælgeroprør ved samling omkring Dansk Folkeparti med hvem folkestyret og Danmarks selvstændighed nu står og falder. Tiden er inde til, at DF at gør op med sig selv om, hvorvidt samarbejdet med V og K bør fortsætte. Tiden er inde til at gøre oprør. For Danmark.
For Folket. Tiden er inde til at genopfriske frihedens træ med politisk korrekte borgerliges blod. Med EU-tyranners blod.Frederiksborgs Amts Avis, 1.8.2008
Først en uge senere fandt den opsigtsvækkende udmelding vej til en journalist i Information (8.8.2008), og så måtte Pihl trække i land og Peter Skaarup tage afstand.
Michael Pihl: "Jeg har ladet mig rive med af min egen retorik. Det er selvfølgelig symbolsk - det er ikke noget med, at jeg opfordrer til, at vi skal ud og slå nogen ihjel. Det er et billede på, at nu er det tid til at gøre politisk oprør."
Peter Skaarup: "Dansk Folkeparti er enig i, at EU vil underminere den danske udlændingelovgivning med de domstolsafgørelser, der har været. Men sådan som han beskriver det, hvor det virker, som om at man skal bruge vold for at nå sine mål - det er jo naturligvis ikke noget, vi går ind for. Heldigvis har han også taget afstand fra sine udtryksmåder igen."
Og så blev der ikke gjort mere ud af dét. Ekstra Bladet havde dagen efter følgende lakoniske kommentar på side 2: "Nåh, men så kan borgerlige EU-politikere jo sove roligt. Sidst vi hørte om noget lignende var, dengang Hizb ut-Tahrir opfordrede til at slå jøderne ihjel -det var heller ikke alvorligt ment, viste det sig, da politiet spurgte."
Bemærkningen er både oplagt og relevant - og rækker videre end som så. Højreorienterede fodboldhooligans går jævnligt amok i voldelig rus med klare politiske overtoner, højreekstremister bevæbner sig, racistiske overfald og brandattentater mod indvandrerklubber får stort set ingen presse-omtale, og hvor en hvilken som helst yderligtgående eller blot tvetydig udtalelse fra muslimers side fører til ugelange debatter, som kører i ring i de fleste medier, er skuldertrækkene anderledes hyppige, når Dansk Folkepartis nationalister leverer det retoriske skyts.
Sandheden er, at yderligtgående muslimer kun sjældent lykkes i voldelige tiltag herhjemme i sammenligning med deres nationalistiske modstandere, og at dæmoniserende retorik og voldelige antydninger er betydeligt hyppigere i nationalisters debat-deltagelse på snesevis af debatfora og i avisernes debatsider, end yderligtgående muslimer kommer i nærheden af.
Rune Engelbreth Larsen
14. august, 2008