Samtlige større aviser markerede dagen (11/9), men der var langtfra enighed om hverken den eller terrortruslens betydning. I Jyllands-Posten slog forsvarsminister Svend Aage Jensby i en kronik et slag for George W. Bushs enkle verdenssyn. »Der udstedes ingen fribilletter i kampen mellem det gode og onde«, lød det med nærmest bibelsk klarhed fra forsvarsministeren, der tydeligvis ikke mente, at betydningen af terrorangrebet kunne overvurderes.
(...)
Diametralt modsat tegnede verden sig fra hjørneværelset på Politiken. I en stort opsat analyse slog Tøger Seidenfaden til lyd for, at krigen mod terror var en kæmpe og meget farlig misforståelse. Med afsæt i idehistorikeren Rune Engelbreth Larsens bog, Terrormyten, der udkom tidligere på ugen, forklarede Politikens chefredaktør, at truslen fra terrorisme hverken kvantitativt eller kvalitativt berettigede den enorme opmærksomhed, den siden 11. september har fået.
»Det er skræmmende, at enhver kan blive offer [for terror] på sin charterrejse; men det betyder også, at ulykken bedst kan sammenlignes med risikoen for, at flyet styrter ned. Bortset fra, at risikoen for at blive ramt af terror er langt mindre,« skrev han.
(...)
Og faktisk stod det efter Seidenfadens mening endnu værre til, det var nemlig »åbenbart, at chokket i stigende grad dyrkes og misbruges - ikke bare udenrigspolitisk, men også indenrigspolitisk. Det er præsident Bushs seneste tale kun det mest åbenlyse eksempel på.«
Marcus Rubin
Politiken, 14.9.2003