Anmeldelser i Weekendavisen og Kristeligt Dagblad
Ole Thyssen, der er professor ved Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School, skriver i sin anmeldelse af Oplysning og Tolerance - arv og aktualitet, at »Engelbreth opstiller en 'tværgående' tolerance, som hverken skal ekskludere eller favorisere bestemte religioner« (Weekendavisen, 5.6.2009).
Han beretter i en deskriptiv, men småkøligt distanceret anmeldelse neutralt om sigtet med og indholdet i bogen under overskriften »Retten til at mene noget forkert«:
Engelbreth er omhyggelig med at sige, at religion ikke udgør hele et menneskes identitet. Men han betragter det som et simpelt faktum, at mange mennesker, også moderne, bruger religion til at forklare, hvem de er. Religioner dør eller omfortolkes, religiøsitet består. (...)
Engelbreth opstiller en »tværgående« tolerance, som hverken skal ekskludere eller favorisere bestemte religioner. Ideen går tilbage til John Locke og er positivt, at hvad der er verdsligt tilladt, er også tilladt i religiøs udformning. (...)
Alle regler har gråzoner. Her diskuterer Engelbreth problemet om drenges omskæring, som er mindre radikal, men dog en beskadigelse. Han diskuterer også den prekære forskel mellem at sige og at gøre, eftersom han udmærket ved, at »ord virker«. Her når han til det resultat, at der er forskel mellem handlefrihed og ytringsfrihed. Mens tolerance må være ubetinget over for overbevisninger og holdninger, er ikke alle handlinger tilladte. Her må den verdslige lov, ikke religionen, afgøre hvor handlefriheden stopper.
Så hvad er tolerance? Bayle får det sidste ord. Det er »retten til at mene noget forkert«.Ole Thyssen
Weekendavisen, 5.6.2009
Idéhistorikeren Asger Brandt fremhæver i sin anmeldelse i Kristeligt Dagblad, at religion er centrum for en ophidset og forvirret debat, fordi »den historiske indsigt sjældent står mål med ihærdigheden«.
Så meget desto mere byder han Oplysning og tolerance velkommen, og under overskriften »vitamminer til religionsdebatten« skriver han bl.a.:
Netop derfor må man - uanset om man deler dens holdninger - velkomme Rune Engelbreth Larsens nye bog Oplysning og tolerance. Bogen bidrager nemlig betydeligt til en kvalificering af debatten, alene fordi dens indsigt i spørgsmålenes historiske baggrund så langt overstiger, hvad man sædvanligvis støder på blandt danske debattører. (...)
Andre har brugt oplysningen til at rette et målrettet angreb mod islam. Engelbreths interesse i oplysningen er en anden. Han bruger faktisk begrebet til at formulere et vist tempereret forsvar for religion. (...)
I slutningen af 1600-tallet var det store problem at skabe en model, der gjorde multireligiøst samliv muligt. På det tidspunkt, hvor man endnu havde et århundredes religionskrige i frisk erindring, havde man i mange lande søgt at løse problemerne ved at skabe religiøst homogene riger, hvad der som regel krævede tvangskonverteringer og religiøs udrensning.
De to store historiske helte i Oplysning og tolerance, franske Pierre Bayle og engelske John Locke, foreslog omkring 1690, at man i stedet indførte et toleranceprincip. (...)
I dag er det en udbredt opfattelse, at religioner per definition er intolerante over for hinanden, men som Rune Engelbreth Larsen overbevisende demonstrerer, er det en forestilling, der ikke er meget historisk belæg for. Nationalisme, politiske ideologier og simpel grådighed har lagt langt flere i graven, end religionerne har.
Oplysning og tolerance indledes med et Holberg-citat, der på smukkeste vis demonstrerer, hvordan man kan blive meget klogere på nutiden ved at studere historien. (...)
I dag, hvor tolerance mest af alt fremstår som en from og ureflekteret dyd, er det sundt at blive mindet om, at begrebet egentlig er udviklet for at løse et ganske praktisk problem, som også er vores problem i dag.Asger Brandt
Kristeligt Dagblad, 13.6.2009
Oplysning og tolerance - arv og aktualitet kan købes via Forlaget Dana - bestil her. Læs også mit essay: Truede kulturværdier: Oplysning og tolerance.
Rune Engelbreth Larsen, 14. juni 2009