|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Oplysning og tolerance | Anmeldelser (uddrag)
Af Rune Engelbreth Larsen 
Anmeldelser i Højskolebladet og på Modspil.dk
På Modspil.dk anmelder Carsten Agger Oplysning og tolerance - arv og aktualitet og optegner bogens bohovedsigte og grundtanker:
Bogen er et godt eksempel på en i vore dage lidt forsømt genre, nemlig den korte monografi, som behandler ét eneste emne og gør det godt. (...)
Vestens samfundsudvikling er præget af en bevægelse mod større religiøs og kulturel mangfoldighed, og hvis denne mangfoldighed understøttes af en ægte neutralitet fra samfundets side, er der ingen grund til at være bekymret over eller frygte en sådan udvikling. Religions- og kulturhistorisk har denne form for mangfoldighed nemlig som allerede nævnt været reglen, ikke undtagelsen. (...)
Her er det kun muligt at gengive en begrænset del af spændvidden og det brede fundament af såvel kulturhistorisk som idéhistorisk indsigt i denne velargumenterede og grundige bog. Den kulturhistoriske gennemgang i kapitel 1 og den idéhistoriske oversigt i kapitel 2 supplerer hinanden fint og lægger grunden for behandlingen af det moderne samfunds multikulturelle udvikling i kapitel 3. Efterskriftet sætter kronen på værket ved at tilføre diskussionen en praktisk dimension, der inspireret af Locke og Bayle munder ud i et enkelt princip for tolerance på tværs af religiøse og kulturelle skel. Dette princip - som vi kunne kalde "Engelbreths reviderede udgave af Lockes princip" eller blot Lockes princip - anvendes herefter på en række aktuelle og højst kontroversielle problemstillinger og leder ofte frem til et indlysende retfærdigt resultat.
Og dette er måske bogens største bedrift. Oplysning og tolerance leverer det historiske og filosofiske fundament for en præcisering af begrebet "tolerance" i et samfund med mange religioner og en stærkt varieret kultur. Som sådan repræsenterer den et velskrevet og tiltrængt indspark i hele den debat om integration og gensidig påvirkning mellem nye og gamle kulturer, der på godt og ondt har præget de seneste årtier.
Dens praktiske dimension giver et enkelt og overbevisende svar på et yderst relevant spørgsmål: Hvor meget og hvor lidt skal vi tolerere og hvor store afvigelser fra "konsensuskulturen" skal vi tillade for at holde fast i et frit og åbent samfund, hvor den enkelte er sikret ytrings-, tros- og tænkefrihed i oplysningstidens forstand?Carsten Agger
Modspil.dk, 18.6.2009
I Højskolebladet juni/2009 redegør også Lars Andreassen for udvalgte hovedtræk i bogen, bl.a. at den multikulturelle samfundsudvikling dybest set blot ligger i forlængelse af den generelt flerstrengede samfundsudvikling inden for politik og andre felter, som især Vesten er gennemløbet de seneste århundreder:
Vesten har gennemløbet flere 'pluraliserende' processer. Vi er gået fra at være monopolitiske til at være multipolitiske samfund. Ikke blot trives der en mangfoldighed af politiske synspunkter. Nej, siden kristendommen kløvedes i en ortodoks og katolsk retning og senere til flere protestantiske, har vi nærmest gennemlevet en 'multikristen' udvikling, og kristendom er mere varieret og mangesidig, end den nogensinde før har været.
(...)
Man skal ikke have fulgt integrationsdebatten særlig tæt for at vide, at Engelbreth efterhånden har udviklet sig til at være en slags nuancernes holdeplads, og det er derfor ikke muligt at komme rundt om hele hans argumentation på retfærdig vis. Der er ting, han ikke diskuterer i tilstrækkeligt omfang, men når alt kommer til alt, så har det været både underholdende og intellektuelt stimulerende læsning.
(...)
En af bogens absolutte forcer er, at den medtager oplysningens tænkere fra renæssancen og frem og medtager flere landes tolerancetænkere. Man bliver både klogere og mere optimistisk af at læse Oplysning og tolerance.Lars Andreassen
Højskolebladet, juni 2009
Oplysning og tolerance - arv og aktualitet kan købes via Forlaget Dana - bestil her. Læs også mit essay: Truede kulturværdier: Oplysning og tolerance og andre anmeldelser her Reaktioner.
Rune Engelbreth Larsen, 24. juni 2009