Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda

---

Én af de knap 100 personer, der figurerer i en dokumentarisk citatsamling med forskellige typer indvandrerfjendtlig polemik eller decideret propaganda, der har karakteriseret integrations- og indvandrerdebatten. Spændvidden er altså stor, ikke mindst af hensyn til den dokumentariske værdi: Fra stærkt negative generaliseringer og stigmatiserende fordomsfuldhed i den ene ende af skalaen til racistisk retorik i den anden - samt relevante udsagn i relation hertil. Et samlet dokument med alle citater findes her.

---

Pia Kjærsgaard (f. 1947)

Dansk Folkeparti, partileder (1995-2012), MF (1995-), tidl. MF for Fremskridtspartiet (1984-1995)

Reaktion på muslimske kvinder, der er blevet hånet, spyttet på, slået eller sparket på grund af deres hovedtørklæde: »De muslimske kvinder føler sig provokeret af den reaktion, som deres hovedtørklæde fremkalder. Jeg føler mig også provokeret. Af dem og deres valg af tørklædet frem for det danske samfund!« (Kjærsgaards blog, TV2.dk, 14.7.2014).

»Jeg oplever ikke, at der står en gruppe jøder, der vil ind på et diskotek, og så er dørmanden betænkelig, fordi de kommer ind og laver ballade. Men han er det, hvis der står en gruppe anden-eller tredjegenerationsindvandrere, og det kan jeg godt forstå. Det er en helt anden kultur og en helt anden baggrund. Selvfølgelig kan man ikke udelukke, at der er jøder som opfører sig dårligt eller har begået kriminalitet. Men det generelle er, at det er altså folk med muslimsk baggrund, der gør de her ting. (...) Det er da galt, at man, fordi der er så mange, der opfører sig så forbandet dårligt, som muslim eller en med arabisk udseende kommer ud i nogle problemer.« (Jyllands-Posten, 10.2.2013).

»Vi skal ikke finde os i arabiske familier, som opdrager deres børn efter egne middelalderlige principper om at hade og jagte jøder eller andre etniske mindretal, skriver Pia Kjærsgaard blandt andet.« (Facebook-status; citeret efter tv2.dk, 29.1.2013).

»Vi vil ikke have folk i Danmark, som ikke vil være en del af det danske samfund. Danmark er for lille til parallelsamfund. Folk fra lande som Afghanistan og Pakistan har længe givet os problemer.« (Ekstra Bladet, 4.8.2010).

»Det er også diskrimination, at man ikke må stemme, når man er under 18. Så jeg tror ikke, vi skal være bange for at sige: Ja, vi diskriminerer, men vi gør det, fordi det er til vores eget bedste. (...) Vi har før skubbet til grænserne for, hvad der kan lade sig gøre.« (B.T., 31.7.2010).

»Jeg synes bare, det, man har hørt, det, man læser om, folk, der har forstand på Koranen, og der vil jeg igen fremhæve Ayan Hirsi Ali, som vel nok er den, der har mest forstand på Koranen, fordi hun har selv været en del af det. Hun har gennemlevet umådelig meget. Hun skelner altså ikke imellem islam og islamisme.« (DR2 Deadline, 3.2.2010).

»Men islam i sin grundsubstans, og det er det, jeg synes, vi skal forholde os til, er en voldsforherligende religion.« (DR2 Deadline, 3.2.2010).

»Vi har en religion i Danmark i det 1000-årige rige, som Danmark er, og det skal vi holde fat i. Og derfor er det væsentligt, at islam ikke vinder frem i Danmark.« (Politiken.dk, 26.1.2010).

»Jeg bryder mig ikke om dem, der generaliserer muslimer. Men med selve islam, der må jeg sige, at jeg har sværere og sværere ved at skelne mellem islam og islamismen.« (Information, 20.1.2010).

»Hvis vi er i tvivl om, hvordan det ender, kan vi bare tage til London. Her kappes muslimske kvinder - eller måske rettere deres mænd - om, hvordan man kan tilsløre sig mest muligt og stadig være i stand til at komme omkring uden at snuble i egne gevandter ...« (Berlingske Tidende, 11.10.2009).

»Med udlændingeloven af 1983 opgav et overvældende flertal i Folketinget forsvaret af Danmark, og vildt fremmede masser kunne under dække af forfølgelse i hjemlandet og ved anvendelse af trylleordet asyl pludselig få fri og uhindret adgang til Danmark. Og det blev bare værre og værre.« (Berlingske Tidende, 11.10.2009).

[Kjærsgaard afviser, at dagplejemødre kan bære hovedtørklæde, også selv om børnenes forældre ikke ar noget imod det:] »Man afleverer ikke sit barn i Danmark til en, der er formummet som et spøgelse, og man går slet ikke rundt i Danmark i en burka, for ikke at sige et slør. Det skal simpelthen forbydes.« (Citeret i IKON Documentaire: »De europese familie van Wilders«, 3.7.2009).

»Jeg ønsker et tørklædefrit Danmark. Bestemt. Jeg synes, det er fuldstænd­igt utilstedeligt, at læger, sygeple­jersker, Sosu-assistenter - og jeg kan gå videre - politifolk skal rende rundt med tørklæde. Det hører ingen steder hjemme overhovedet.« (TV2.dk, 6.5.2007).

»Islamiske tørklæder og alt, hvad det repræsenterer, hører ikke hjemme i Danmark.« (Dansk Folkepartis landsmøde; jf. Berlingske Tidende, 16.9.2007).

»Jeg giver Søren Krarup fuldstændig ret i, at det er nøjagtigt det samme symbol - et tørklæde og et hagekors.« (TV-Avisen, DR1, 29.4.2007).

»Det forestående folketingsvalg handler derfor i højeste grad om udlændingepolitik - og derfor om at stille krav. Hvis det danske velfærdssamfund skal bestå både økonomisk, socialt og uden risiko for at bryde sammen under massiv kriminalitet er kodeordet, at vi stiller, og forsat tør stille, krav til indvandrere og efterkommere.« (Ugebrev, 5.2.2007).

»Har de Konservative allerede glemt, hvordan det var, før udlændingeloven blev ændret for fem år siden? Det væltede ind med asylansøgere, deres fætre og kusiner og onkler og tanter. I to årtier steg indvandringen så meget, at Danmark i dag, trods en væsentlig – og livsnødvendig – opstramning i udlændingepolitikken, står i problemer til halsen med forfejlet integration, ghettoskoler, bandekriminalitet, islamisme og terrortrusler. Hertil kommer de økonomiske problemer, som indvandringen i de to årtier i dag har påført Danmark.« (Ugebrev, 8.1.2007).

»For mig at se, at det indlysende, at tidens dæmoner er det pres, vores frihed til at sige, skrive og tegne hvad vi vil og som vi vil, er under. At tidens dæmoner er folk som Ahmed Akkari og Abu Laban, der truer folkevalgte, opildner diktaturlande mod Danmark. At tidens dæmoner er de islamister, herhjemme og i udlandet, som har held til at dæmonisere danskere, som tillader sig at være patriotiske uden et 'men' og være bekymrede for vores sikkerhed, tryghed, velfærd og fremtid. Det er på tide klart, entydigt og - ikke mindst - fælles at afvise tidens dæmoner.« (Ugebrev, 27.3.2006).

»Dansk Folkeparti er igennem tiden blevet skældt hæder og ære fra, hver gang vi har anvendt udtrykket femte kolonne virksomhed om de gerninger, som visse af landets fremmede forøver i og uden for landets grænser. Jeg kan imidlertid ikke finde noget bedre ord for den skændige kampagne som Trossamfundets [Islamisk Trossamfund] udsendinge har ført mod Danmark – det skulle da lige være landsforræderi.« (Ugebrev, 9.1.2006).

»I Dansk Folkeparti vil vi 'fred her til lands'. Men vi er os bevidst om, at der findes en ond fred og en god kamp. Den onde fred -– den vil Dansk Folkeparti aldrig, aldrig lægge stemmer til. Den onde fred - det er den, der etableres ved at bøje nakken for vold, foragt, misbrug af det danske velfærdssamfund - og indførelse islamisk sharia-lov her i landet. Den onde fred har vi fået mere end nok af i 1980'erne og 90'erne. I dag ser vi uhyggeligt klart, hvad den har ført med sig. Den gode kamp, derimod – det er den, som i følge midsommervisen 'kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde!' Lad os ved Sankt Hans bålets glædesblus bekræfte hinanden på, at nok er naturens troldoms-kræfter stærke på denne aften. Men én kraft er dog stærkere. Det er den, at vi elsker vort land.« (Sankt Hans tale, 23.6.2005).

»De ville nemlig ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig [i 1900], at store bydele i København og andre danske storbyer, i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning - og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 - i stedet for i 2005 - er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig.« (Ugebrev, 13.6.2005).

»Hvis de [svenskerne] ønsker at forvandle Stockholm, Göteborg og Malmø til et skandinavisk Beirut med bandekrige, æresdrab og massevoldtægter, så lad dem gøre det. Vi kan altid afspærre Øresundsbroen.« (BBC, 19.2.2005; citeret efter Ekstra Bladet, 25.1.2010).

»Nu er loven [blasfemiparagraffen] imidlertid pludselig blevet højaktuel, efter at muslimer har sagsøgt Danmarks Radio og TV 2 for at krænke deres religiøse følelser ved at vise Theo van Goghs film 'Submission' – et gribende kunstværk og et forpint nødskrig fra en kvinde, Ayaan Hirsi Ali, der er slæbt gennem omskæring, fornedrelser, tvangsægteskab, indespærring og voldtægt i en forholdsvis normal mus­limsk familie. Hvis ikke hun skulle have ret til at bruge den vestlige verdens ytringsfri­hed, hvem skulle egentlig så? Det er religionskritik fra dybet af en lemlæstet sjæl.« (Folketinget, 17.12.2004: http://www.folketinget.dk/samling/20041/lovforslag/l157/som_fremsat.htm).

»Det irriterede mig grænseløst [i 1981], at der var kommet indvandrere i Danmarks Radio, der ikke kunne ordentligt dansk. Det har noget at gøre med, at jeg er dansk og jeg godt kan lide Danmark.« (Citeret efter Anne Sofie Kragh: Magten og æren, 2003).

»I årevis har vi talt om kvindelig omskæring. Vi har set rædselsvækkende skildringer i fjernsynet, vi har i aviserne fået dokumenteret, hvordan omskæringerne foretages med glasskår eller rustne barberblade og under de mest uhygiejniske forhold. Vi har næsten kunnet føle de små pigers smerte. Og vi har i alle detaljer fået udpenslet, hvad der sker med pigerne bagefter - når de vokser op. Når de skal føde deres børn, og hvordan deres seksualliv er ødelagt for altid. Vi har hørt om de livslange traumer, psykisk og fysisk med vandladningsproblemer og infektioner. Hvad var det nu lige, justitsministeren ville have uddybet? Men Lene Espersen har altså meddelt, at hun har behov for yderligere information, inden hun kan fremsætte lovforslaget. Og derfor sender hun nu lovforslaget i høring blandt 39 organisationer, som alle skal kunne gøre indsigelse. Nu er det jo helt efter bogen, at en justitsminister ønsker, at forskellige instanser skal høres om et lovforslag af vidtrækkende betydning: At domstolene skal høres, at rigsadvokaturet skal høres, at politiet skal høres etc. Men jeg må indrømme, at jeg spærrede øjnene op, da jeg på Lene Espersens liste af 39 organisationer så disse: Dansk-Somalisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter, Det Danske Center for Menneskerettigheder, De etniske Minoriteters Landsorganisation, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination. Jeg må spørge: Hvad har et forbud mod lemlæstelse og mishandling at gøre med racediskrimination? Og hvorfor skal Dansk-Somalisk Forening have indflydelse på en lovgivning, der vedrører en forbrydelse, som hovedsageligt begåes af somaliere? Og er det meningen, at somalierne skal vurdere, om forbuddet mod kvindelig lemlæstelse overtræder deres rettigheder eller krænker deres kultur? I mine øjne svarer det til at spørge de pædofiles forening, om de har noget at indvende overfor et forbud mod sex med børn. Eller at spørge voldtægtsmændene om de har noget imod at straffene for voldtægt forhøjes.« (Ugebrev, 23.12.2002. Også offentliggjort i Kristeligt Dagblad, 2.1.2003).

»Bistandsloven er passé, fordi den passede til en dansk familietradition og arbejdsmoral og ikke til muslimer for hvem, det er hæderligt at blive forsørget af andre, mens konen føder en masse børn. Børnechecken udnyttes, da en indvandrer opnår rekordindtægt i kraft af en lille snes børn. Massevoldtægter må gives nye strafferammer, fordi problemet først er kommet med de mange asociale andengenerationsindvandreres hærgen.« (Pia Kjærsgaards Ugebrev, 25.2.2002).

»Islam med de tendenser, vi har set - de fundamentalistiske tendenser - bør bekæmpes i allerhøjeste grad« (Fra Folketingets åbningsdebat, jf. Politiken, 5.10.2001).

»Det har været nævnt, at den 11. september blev anledningen til en kamp mellem civilisationerne. Deri er jeg ikke enig. For en kamp mellem civilisationer ville jo betinge, at der var tale om to civilisationer, og det er ikke tilfældet. Der er kun én civilisation, og det er vores.« (Sagt under Folketingets åbning, 2.10.2001).

»Muslimer i Koranen får at vide, at de gerne må lyve og bedrage, snyde og svindle alt det, de vil - så længe det ikke går ud over andre muslimer.« (Ugebrev, april 2000).

»Ghetto-kriminaliteten er i dag af en sådan karakter og et sådant omfang, at det er nødvendigt at indføre helt nye metoder, som vi ikke hidtil har haft brug for i vort land. Dansk Folkeparti foreslår, at i tilfælde af, at en ung anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet, og ingen opdragelse er mulig, ja, så hjemsendes og repatrieres ikke alene den pågældende, men hele hans familie. Det er det eneste de har respekt for.« (Årsmødetale, 2.10.1999).

»Det er naivt at forestille sig, at man kan påtvinge danskerne det multietniske samfund, som overalt i verden har vist sig skæbnesvanger overfor udviklingen, for hvorfor i al verden skulle vi frivilligt tillade etableringen af et brohoved for en religion, som har til formål at komme vor egen tro og levevis til livs? En religion, som kun har hån og foragt til overs for os og det vi tror på og føler. Hvorfor skulle vi, i trosfrihedens hellige navn, acceptere begyndelsen til vor egen undergang som kristent folk ...?!« (Årsmødetale, 2.10.1999).

»Nutidens indvandrere er for det meste mennesker fra den tredje verden og hovedsagelig muslimer, som ikke har nogen som helst vilje til at blive en del af danskheden. Tværtimod ankommer disse mennesker med bagagen fuld af noget helt andet. De kommer ofte med den dybeste foragt for alt vestligt, for alt dansk og for alt kristent. De kommer med bagagen fuld af mandschauvinisme, af rituelle slagtninger, af omskæring af pigebørn og af kvindeundertrykkende tøj og traditioner, som hører hjemme i den mørkeste middelalder. Og frem for alt ankommer mange med bagagen fuld af religionsfanatisme, bedreviden og arrogance.« (Årsmødetale, 2.10.1999).

»’Den offentlige orden’ er en bred formulering for den måde, hvorpå vi i vort kristne land har indrettet os. Det er den måde, vi omgås hinanden på i tolerance, dannelse, venlighed, omsorg og indbyrdes forståelse og respekt. Det er kort sagt den måde, hvorpå vi behandler hinanden. Og i denne væremåde passer den muslimske levevis ikke ind. Den muslimske levevis er med andre ord uforenelig med dansk kristen tankegang. Det strider nemlig mod dansk tankegang at acceptere ekstrem mandschauvinisme, voldelig opdragelse, adskillelse mellem kønnene, tvangsægteskaber, pigeomskæringer, prygl og hjernevask af skolebørn – ikke at forglemme: Dannet, pæn og civiliseret omgangsform. Derfor vender vi os mod frivilligt at forære islam det overvældende brohoved, en stormoské midt i Danmark ville blive.« (B.T., 24.11.1998).

Om en stormoské i Århus: »Men hvorfor i al verden skulle vi frivilligt tillade etableringen af et brohoved for en religion, som har til formål at komme vor egen tro og levevis til livs? En religion, som kun har hån og foragt til over for os og det vi tror på og føler. Hvorfor skulle vi, i trosfrihedens hellige navn, acceptere begyndelsen til vor egen undergang som kristent folk?« (B.T., 24.11.1998).

»Det er den enkelte dansker, som med ét opdager, hvad det vil sige at blive nabo til en somalisk muslim eller til en pakistansk ditto. Det er denne dansker, som med disse nye naboer pludselig får en helt ny »tone« i opgangen - frem for den gamle kendte, som nok kunne virke mere tryg. Den afgørende sag er, at denne dansker aldrig er blevet spurgt, om det er hensigtsmæssigt, at man drastisk ændrer den danske befolknings sammensætning. Vi danskere ved nok, hvad vi selv mener om den sag - men af hensyn til karriere, egen sikkerhed, vore børns tryghed og lignende bøjer vi nakken. Kun ét sted vil vi dog i tryghed og sikkerhed kunne give klart udtryk for vor holdning: i stemmelokalets boks ved en folkeafstemning. Det er derfor, Dansk Folkeparti nu går på gaderne for igen at samle underskrifter.« (Berlingske Tidende, 15.4.1997).

På spørgsmålet om, hvorvidt udlændinge bliver bedre integreret af en lavere integrationsydelse, svarer Kjærsgaard: »Nu siger du som en helt naturlig ting, at de skal integreres. Jeg er uenig med dig. Hvorfor i alverden skulle de dog det? De skal være her i en periode og have de bedst mulige betingelser, mens de er her. Men integreres i det danske samfund ... nej, absolut ikke.« (Information, 27.12.1997).

»Danmark er et lille land, og vi vil ikke forstyrres. Og selv om det lyder lidt firkantet, så mener jeg faktisk ikke, at Danmark er et naturligt sted for muslimer.« (Information, 27.12.1997).

»Der er kun to ting, der er endnu mere utrolige end det politiske flertals ligegyldighed over for befolkningen. Det ene er, at regeringen endnu engang slår hælene sammen, står ret, og beredvilligt påtager sig lydigt at administrere det alternative flertals politik, selv om regeringen er modstander af denne politik. Men dette afdækker samtidig hulheden i regeringens påståede ønsker om 'stramning' af udlændingepolitikken. Det andet utrolige er, at befolkningen finder sig i det politiske flertals overgreb. For sådan opleves loven. Som et overgreb mod C-holdet, mod syge og handicappede, mod tusinder af danskere, der må lide afsavn, mens fremmede strømmer ind til hele verdens socialkontor: Danmark.« (Ekstra Bladet, 25.2.1992).

»Fremmede formerer sig som kaniner.« (citeret efter Politiken, 15.10.1994).

I marts 1981 skrev Pia Kjærsgaard sit første læserbrev om de fremmede, hvori det bl.a. hed: »Det er en urimelig udvikling - og danskødelæggende - det her er gang i, og det bør ikke tillades, at Danmarks Radio undlader at holde det danske sprog 100 pct. i hævd. Tænk hvis tendensen spreder sig, så kan vi opleve tv-Avisen læst op med eksempelvis tyrkisk accent.« (Kjærsgaards første læserbrev om 'de fremmede', marts 1981; citeret efter Anne Sofie Kragh: Magten og æren, 2003).

---