|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
Terrormyten | Anmeldelse
Rolig nu (uddrag)
Af Marcus Rubin 
For at dokumentere hvor overdrevet terrortruslen er, sammenligner Engelbreth antallet af omkomne ved terrorangreb med de titusinder, der årligt må lade livet på de amerikanske landeveje, og finder forudsigeligt nok, at risikoen for at dø i trafikken er meget større end for at blive offer for Osama. Det samme gælder i andre verdensdele sultedøden, men hvor enig man end kan være med Engelbreth i, at der burde være mere fokus på de 16.400 børn, der dagligt sulter ihjel, så har det altså ikke ret meget at gøre med 'terrormyten' efter 11. september.
(...)
Efter denne moralske opstrammer tager Engelbreth fat på de tre casestudies, der optager det meste af bogen, og her er der om muligt endnu mindre nyt at hente. I tilfældet Israel begynder vi helt tilbage med Moses Mendelsohn og assimileringsbevægelsen, og så går det ellers ud over stepperne de næste 90 sider med en genfortælling af konfliktens historie frem til i dag. Det samme gælder Kosova, intet nyt - eller spændende - under solen der.
(...)
Efter de tre casestudier fortætter Engelbreth ad samme ikke ret originale spor med en kritisk genemgang af to af 1990ernes politologiske klassikere, Francis Fukuyamas 'The End of History and the Last Man' og Samuel P. Huntingtons 'The Clash of Civilizations and the Remaking of World
Order'.
Marcus Rubin
Politiken, 9.9.2003
Læs også forfatterens kommentar: Nyt under solen