Nicolai Sennels truer med injuriesag mod Politiken

Af Rune Engelbreth Larsen

Nicolai Sennels har henvendt sig til Politiken med krav om, at avisen enten sletter et af mine blogindlæg eller som minimum en passage, hvori jeg kalder Sennels for »løgner«. I modsat fald vil han undersøge muligheden at anlægge injuriesag an mod avisen og undertegnede.

Det drejer sig om indlægget 'JP og Muslimproblemet', hvor jeg bl.a. skriver følgende (den passage, som Sennels kræver slettet, er den sidste af de to, der gengives her):

Lederen [i Jyllands-Posten] er uskelnelig fra et Ugebrev af Kjærsgaard og burde i ærlighedens navn bære titlen »Muslimproblemet« – jævnfør det centrale 'argument': »Problemet er kriminelle indvandrere i flere generationer fra muslimske lande, og sådanne indvandrere er muslimer. Det er de, fordi deres religion byder dødsstraf til renegater. Derfor er det logisk korrekt under ét at kalde indvandrere fra muslimske lande for muslimer, og når de er kriminelle, turde det vel være lige så logisk korrekt at tale om kriminelle muslimer.« (30.3.2009).

Præmissen for dette usammenhængende vrøvl finder lederskribenten bestyrket af årtiets mest manipulatoriske debatbog, Blandt kriminelle muslimer, der er skrevet af Dansk Folkepartis partisoldat fra Østerbro Lokalråd, Nicolai Sennels. Denne løgner, der ud fra samtaler med 150 stærkt socialt og psykisk belastede unge med indvandrerbaggrund drager de mest hårrejsende konklusioner om samtlige muslimer i hele verden, og som bildte offentligheden ind, at han havde fået påbud mod at røbe sin nye ansættelse hos Forsvarsministeriet, hyldes selvfølgelig af lederen i Dansk Folkepartis Dagblad som martyr og sandhedsvidne.

Sennels er udover at være politiker for Dansk Folkeparti i Østerbro Lokalråd desuden psykolog og – som det fremgår – forfatter til Blandt kriminelle muslimer (Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, 2009). Bogen har jeg gennemgået i detalje og har dokumenteret en lange række helt uholdbare og ukorrekte påstande, der gør den komplet ubrugelig i sagligt øjemed. Den rummer en overflod af polemiske kortslutninger og ukorrekte påstande, der applicerer erfaringer fra stærkt socialt og psykisk belastede indvandrerunge på muslimer i al almindelighed:

> Nicolai Sennels – pseudofaglig, antimuslimsk manipulation

At påstanden om muslimers overrepræsentation i danske kriminalstatistikker i almindelighed er noget skinbarligt vrøvl, har jeg påvist i en kronik, hvor jeg bl.a. påpeger: 1) at kriminalitet slet ikke opgøres efter trosbekendelser, hvorfor enhver påstand om muslimers overrepræsentation i bedste fald er stærkg misvisende og upåviselig, i værste fald bevidst propaganda; 2) at der ikke er noget særlig overraskende, endsige påviseligt kultur- eller religionsbetinget mønster i kriminalstatistikkernes tal for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (som mange manipulatorisk forvansker til muslimer); og 3) at de faktorer, der sandsynligvis gør sig gældende for denne befolkningsgruppes overrepræsentation, er forholdsvis enkle at redegøre for:

> Muslimer, indvandrere og kriminalitet

Kronikken kan således også læses som en tilbagevisning af Sennels grundsynspunkter og –påstande.

Jeg er heller ikke den eneste, der har problematiseret hans pseudofaglige manipulation – i et indlæg fra 2008 påpeger redaktør af Social Kritik, Benny Lihme, bl.a., at Weekendavisen i en artikel af Henrik Dørge fortiede psykologens religiøse dagsorden og hans kronik til den islamfjendske blog Snaphanen.dk, hvori Sennels udfolder nøjagtig samme tendens til at stigmatisere samtlige muslimer. Lihme skriver bl.a.

Det hedder således, at psykologen er ansat ved »et københavnsk ungdomsfængsel «, hvilket er forkert, da ungdomsfængselsinstitutionen i Danmark blev afskaffet i 1973.

Ville Dørge have haft denne vinkel med, kunne han have fortalt, at den pågældende psykolog, der ovenikøbet er leder af behandlingsafdelingen på Sønderbro, blandt andet i sit fagblad, Psykolognyt, har signeret en faglig artikel, som var han ansat ved et ungdomsfængsel. At Sønderbros sikrede afdelinger kan minde om et fængsel, skal jeg være den første til at indrømme. Imidlertid er det uhørt, at en behandlingsleder misinformerer, underløber og devaluerer de pædagoger, der med liv og lemmer som indsats forsøger at udfylde de rammer for den socialpædagogiske behandlingsindsats, som politikerne har sat for dem. At »deres« psykolog i offentligheden tilsyneladende opfatter dem som fangevogtere og ikke pædagoger, vil måske glæde justitsministeren, som har erklæret, at der nu skal ansættes fængselsbetjente i stedet for pædagoger på de sikrede institutioner (hvilket velfærdsministeren, under hvem institutionerne hører, har modsat sig). (...)

Intet sted i artiklen er der noget, som bare minder om dokumentation for, at de unge på Sønderbro skulle være »radikaliserede« muslimer. Derimod er der efterhånden flere undersøgelser, som har hæftet sig ved, at de unge på de sikrede institutioner i endog meget stort omfang lider af forskellige psykiske forstyrrelser, hvorfor et større forskningsprojekt med sats-puljemidler fra Staten netop er søsat for at udrede disse psykiatriske forhold. Psykisk sygdom er tilsyneladende ikke psykologens gebet, han henholder sig til en religiøs essentialisme af den mest vulgære slags. At en akademisk uddannet, kommunalt ansat behandler lader sig forføre af ideologi er ikke smart. Psykologens ideologiske omgang med statistik kan nærstuderes i en kronik, han har skrevet til det islam-fjendske Snaphanen.

Benny Lihme
Weekendavisen, 11.7.2008

Det korte af det lange er altså, at allerede over et halvt år før Sennels' bog udkom, var hans omgang med kendsgerningerne i flere tilfælde klart problematiske - for en uddybning heraf, se også mit indlæg om Sennels' manipulatoriske og faktuelt upåviselige påstande om muslimer efter hans optræden i Deadline den 7.2.2009:

> Nicolai Sennels – psykolog eller manipulator i Dansk Folkepartis tjeneste?

Jeg har adskillige gange konstateret og dokumenteret, at flere af Sennels' påstande baserer sig på pseudofaglig manipulation, hvilket han ikke har fundet grund til at klage til Politiken over, men at jeg kaldte ham »denne løgner«, har som nævnt indledningsvis fået ham til at kræve hele indlægget slettet, eller som minimum den pågældende passage.

Lad os se nærmere på dette forhold.

Den specifikke formulering i mit indlæg lyder, at Sennels »bildte offentligheden ind, at han havde fået påbud mod at røbe sin nye ansættelse hos Forsvarsministeriet«.

Skåret ud i pap betyder dette, at Sennels er en løgner, fordi han i modstrid med sandheden har påstået, at han ikke må røbe, hvor han er ansat.

Det, jeg her henviser til, er fortrinsvis oplysninger fra Weekendavisen fra februar og marts, og det begynder med Klaus Rothsteins interview med Sennels i P1 i februar, hvor psykologen angiveligt havde hævdet, at han havde forbud mod at fortælle, hvor i staten han var ansat.

Rothstein citerede dernæst følgende bid fra en samtale i sin klumme i avisen:

Kan du ikke sige hvor? Er du måske blevet ansat i PET?« spurgte jeg.

»Nej, det er jeg nu ikke.«

»Men hvorfor kan du så ikke sige, hvor du er ansat?«

»Fordi man er bange for, at det vil skade arbejdspladsens renommé, hvis det kom frem, at jeg arbejder der ...«

»WHAT? Du er ansat i staten, men må ikke sige hvor, fordi du har den forhistorie med Københavns Kommune - er det sådan, jeg skal forstå det?«

Her ebbede samtalen så ud, for Nicolai Sennels har altså givet sine chefer løfte om at gå musestille med dørene, og han taler ikke over sig.

Klaus Rothstein
Weekendavisen, 27.2.2009

I en kommentar til et læserbrev gentager Klaus Rothstein et par uger senere denne påstand, sådan som Sennels altså har fremstillet den for ham, og skriver, at »manden i dag ikke må oplyse hvor han er ansat i staten fordi hans chef frygter at det vil gå ud over arbejdspladsens ryg og rygte« (Weekendavisen, 13.3.2009).

Snart viser det sig imidlertid, at Sennels' ansættelsesforhold alligevel ikke er spor hemmeligt.

Sennels er således ansat i Forsvarsakademiet, og foranlediget af Rothsteins klumme i februar skriver forsvarsminister Søren Gade nu, at psykologen ikke har forbud mod at oplyse, hvor han er ansat. I forsvarsministerens offentligt tilgængelige brev hedder det bl.a.:

Det følger af en kommentar i Weekendavisen den 27. februar 2009, 'Offentlig hemmelighed', at Nicolai Sennels, som er offentlig ansat psykolog, har fået forbud mod at fortælle, hvor han er ansat. Ifølge kommentaren skyldes dette hans udtalelser om muslimske unges kriminalitet og islam som religion. Nicolai Sennels er ansat som psykolog i et barselsvikariat ved Institut for militærpsykologi på Forsvarsakademiet. Nicolai Sennels har naturligvis ikke fået forbud mod at fortælle, hvor han arbejder, hvilket han selv kan bekræfte.

Søren Gade
Citeret efter Weekendavisen, 27.3.2009

På baggrund af forsvarsministerens oplysninger må man undre sig over, hvorfor i alverden Sennels så ikke netop selv har bekræftet dette tidligere, men tværtimod har givet udtryk for det modsatte? Naturligt nok stiller Rothstein også sig selv dette spørgsmål og vender derfor tilbage til sagen i en ny klumme, hvor han bl.a. skriver:

Forsvarsminister Søren Gade afviser at Nicolai Sennels ikke må fortælle om sin ansættelse. Den 27. februar 2009 skrev jeg en kommentar her i avisen, hvor jeg kritiserede at psykolog Nicolai Sennels ikke måtte oplyse, hvor i staten han er ansat. Nicolai Sennels havde nemlig oplyst over for mig, at hans arbejdsgiver frygtede at det ville skade arbejdspladsens renomme, hvis det kom frem, at han var ansat der, fordi han har det kontroversielle synspunkt, at muslimske kriminelle ikke er kriminelle af samme årsager som andre kriminelle, men at de er kriminelle på grund af islam. (...) Men meget tyder på, at det slet ikke er sandt, at Nicolai Sennels er blevet bedt om at holde tæt med hvor han er ansat.

Klaus Rothstein
Weekendavisen, 27.3.2009

Sagen er altså den, at 1) Rothstein får i slutningen af februar at vide af Sennels, at han ikke kan oplyse, hvor han er ansat, fordi hans arbejdsplads er bange for sit »renommé« (altså et ytringsfrihedsproblem); 2) Rothstein gentager dette i midten af marts; 3) forsvarsminister Søren Gade afviser imidlertid kort tid efter, at psykologen skulle være blevet underlagt et sådant forbud og fastslår helt utvetydigt: »Nicolai Sennels har naturligvis ikke fået forbud mod at fortælle, hvor han arbejder«; 4) Rothstein konkluderer på den baggrund i slutningen af marts, at »meget tyder på, at det slet ikke er sandt, at Nicolai Sennels er blevet bedt om at holde tæt,« og skriver: »Forsvarsministerens brev til forsvarsudvalget rejser et simpelt spørgsmål: Hvorfor sagde Nicolai Sennels til mig, at han har en aftale med sin arbejdsplads om ikke at oplyse, hvor han er ansat?«

Det er vist dét, man kalder et rigtig godt spørgsmål.

Det er med andre ord ikke odiøst, at jeg på denne baggrund kalder Sennels for »løgner«, for logisk er der kun to muligheder: a) Rothstein lyver, når han skriver, at Sennels over for ham har forklaret, at han »i dag ikke må oplyse hvor han er ansat i staten [Forsvarsakademiet] fordi hans chef [forsvarsminister Søren Gade] frygter at det vil gå ud over arbejdspladsens ry og rygte«; b) Sennels talte usandt, da han fremstillede det, som om han ikke måtte udtale sig om sin arbejdsplads.

Jeg konkluderer entydigt b – hvorfor?

Fordi Sennels har haft 1½ (halvanden) måned til at dementere dette, siden Rothstein første gang citerede ham for det den 27. februar, men Sennels har på intet tidspunkt skrevet så meget som et ord til Weekendavisen, hvori han korrigerer sin egen udtalelse så lidt som Rothsteins fremstilling (heller ikke efter at Rothstein gentog det for anden gang den 13. marts). Det eneste læserbrev, Sennels har haft i avisen i denne periode (20.3.2009), handler slet ikke om denne ansættelse, men er et svar til Københavns socialborgmester Mikkel Warming. Sennels har med andre ord ikke ment sig fejlciteret i slutningen af februar, og da han heller ikke på noget tidspunkt har givet udtryk for en afvisning af oplysningerne i forsvarsministerens brev fra marts, må jeg indlysende konstatere, at det ikke er Gade, der fremstiller sagen usandt i marts, og at Rothstein naturligvis heller ikke har fejlciteret Sennels i februar.

Ergo er der kun én konklusion tilbage: Nicolai Sennels har talt usandt, da han i februar påstod, at han ikke måtte sige, hvor i staten han var ansat. Punktum.

Og så har jeg end ikke taget hul på at repetere problemerne ved faktualiteten af hans bog ...

For noget andet er jo, at striden om Sennels' usande påstand om sin ansættelseshemmelighed vel er af langt mindre substantiel betydning for den generelle debat end den pseudofaglige manipulation, han bedriver i sin kronik til Snaphanen.dk og frem for alt i sin bog, Blandt kriminelle muslimer, og som jeg ganske klart har påvist underlødigheden af i minutiøs detalje.

Men hvis det altså forekommer politikeren Sennels mere hårrejsende problematisk, at jeg i indlægget 'JP og Muslimproblemet' (6.4.2009) har brugt min ytringsfrihed til at konstatere, hvad kendsgerningerne så klart fører frem til, nemlig at han har talt usandt i ovennævnte sag, end at jeg over flere indlæg og adskillige sider har påvist den usaglige og ukorrekte fremstilling i hans bog, så er det naturligvis hans egen sag.

Det kommer dog unægteligt bag på mig, hvorfor han så hidtil overhovedet ikke har benyttet sig af sin frie adgang til at kommentere og kritisere det indlæg, hvor han omtales som »løgner«, via bloggens kommentarfunktion?

Det er ganske vist lettere, hvis man bare kan få slettet et indlæg, end hvis man er nødsaget til at argumentere imod det - men den tankegang, troede jeg egentlig ikke, at en fortaler for ytringsfrihed og en modstander af totalitarisme yndede?

Rune Engelbreth Larsen
Blog: Engelbreth, Politiken.dk, 17.4.2009