Dansk Folkeparti, Dansk Samling, Dansk Forum

Af Rune Engelbreth Larsen

Den tidligere redaktør af Dansk Forums medlemsblad, Adam Wagner, er i dag formand for Dansk Samling og nyder stor respekt i Tidehverv. Det pudsige i den sammenhæng er, at Adam Wagner i lighed med 18 andre medlemmer af Dansk Folkeparti og DFU blev ekskluderet i 1999, flere af dem på grund af deres tilhørsforhold til Dansk Forum.

Eksklusionen kom primært, fordi man vurderede, at Dansk Forum var for ekstremistisk, og fordi det på dette tidspunkt var særlig vigtigt for Dansk Folkeparti at distancere sig det, mange så som deres egen »ekstremistiske« position. Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup fastslog således, at Dansk Forum var udtryk for »det tætteste man kan komme på støtte til nazister«. Det var i alle tilfælde en overdrivelse - foreningen har næppe været fascineret af nazister.

Foreningens formand, Martin Kasler udtalte dog: »Der er da en affinitet til nazismen, som hele højrefløjen må bekende sig til. Uden at bekende sig til den affinitet, kan du nemlig ikke gøre op med nazismen. Du er nødt til at finde patologierne i din egen tænkning.« (Politiken, 22.8.1999). Men heri lå trods alt blot en redelig ideologisk positionering - som i øvrigt lagde afstand til nazismen.

Derfor var Skaarups ovenstående karakteristik ganske enkelt både urimelig og forkert. Men hvad Skaarup også betonede i sin begrundelse for eksklusionen var: »Vi er først for nylig gjort opmærksomme på, at der var tale om højreekstremister, der blandt andet støtter Jean Marie Le Pen i Frankrig og Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet.« (Jyllands-Posten, 18.8.99).

Selv om det ikke var korrekt, at Dansk Folkeparti »først for nylig« blev opmærksom herpå (som det fremgår af kapitel 3 i min bog, Det nye højre i Danmark, 2001), trak Skaarup altså klart grænsen over for ekstremister med henvisning til, at man ikke ville acceptere Le Pen- og Pinochet-støtter.

Og Pinochet-støtte var og blev Dansk Forum utvivlsomt - som Adam Wagner forklarede, blot tre måneder før eksklusionen: »Der er ting, som ingen kan eller tør stå frem og sige i en parlamentarisk sammenhæng. For eksempel er der ikke nogen politiske partier, der åbent udtrykker deres forståelse for Auguste Pinochet. Det gør vi, og det kan vi gøre, fordi vi ikke skal tage taktiske, partipolitiske hensyn.« (Berlingske Tidende, 18.5.1999).

Pia Kjærsgaard var skinger, men tættere på sandheden end Skaarup, når hun i sin tid om eksklusionerne skrev: »Når man i fuld ædruelighed kan sidde og holde intellektuelle studiekredse om, hvorvidt hvide mennesker er bedre begavede end sorte mennesker, når man kan forfatte artikler, hvis konklusion er, at Ku Klux Klan er interessant, når man kan flirte med fjolset Jean-Marie Le Pen, når man kan gå og lege med tanken om gadeaktioner, hvor man som aktivist skal ud og slås med de autonome, og når man finder, at »rigtige mænd har en dom for racisme« - ja, så er man derude, hvor kragerne vender. Og flyver man om kap med kragerne derude, skal det i hvert fald ikke ske med et Dansk Folkeparti-emblem i skjorten.« (B.T., 19.8.1999).

Søren Krarup og Jesper Langballe synes imidlertid nu at lægge afstand til eksklusionerne i 1999.

I mellemtiden er Adam Wagner blevet en ledende intellektuel kapacitet i tidsskriftet og internetportalen, Nomos, der vel er det mest intellektuelle forum for nationalister i Danmark i dag, og han er tillige blevet formand for Dansk Samling. En sådan kapacitet kunne Dansk Folkeparti måske godt have brugt, mener Jesper Langballe: »Sammenligningen med nazisterne var helt ude i hampen. Den må være kommet i et anslag af panik. Nerverne må have siddet uden på jakkesættene.« (Ekstra Bladet, 28.8.2006).

Direkte adspurgt, om han godt er klar over, at han derved blåstempler personer, som hans egen partiledelse har taget afstand fra, svarer Langballe i samme avis: »Ja, og det gør jeg med stor glæde. Dette [Dansk Samling] er et helt igennem hæderligt og lødigt foretagende, som ikke tåler sammenligning med hverken nazisterne, Dansk Front eller andre ekstremister.«

»Jeg ville gerne åbne døren for dem igen, hvis jeg alene kunne,« fastslår Langballe, men undtager dog Dansk Forums tidligere formand, Martin Kasler.

Søren Krarup deler Langballes opfattelse i alle henseender: »Det er nogle meget velbegavede unge studenter, men de blev fyret, fordi de lod en torsk køre Dansk Forum. Det er forbistret og ærgerligt. En af dem talte på Tidehvervs sommermøde på Ry Højskole i år. Han hedder Adam Wagner, og han er en dygtig mand. Adam Wagner er en hæderlig mand. Et flinkt og godt menneske, men han røg ud af Dansk Folkeparti udelukkende på grund af lederen af Dansk Forum, Martin Kasler. Ham ville jeg heller ikke haft noget at gøre med, men det er ærgerligt, at de andre ryger ud af partiet, fordi de er velbegavede og lødige folk, som der er brug for i Dansk Folkeparti.« (Information, 29.8.2006).

Ved at fokusere på den urimelige nazisme-beskyldning, som Dansk Forum blev udsat for, glemmer Langballe tilsyneladende, at det ifølge Skaarup slet ikke var nødvendigt ligefrem at være nazist, før stregen blev trukket i sandet over for en uacceptabel »ekstremisme« - den utilslørede støtte til Le Pen og Pinochet var f.eks. rigelig eksklusionsgrund, og på dette punkt var Dansk Forum og Adam Wagner ikke til at tage fejl af, som vi har set ovenfor.

Peter Skaarup står imidlertid urokkeligt fast på beslutningen fra 1999, og i modsætning til Langballe vil han ikke genoverveje at lukke Adam Wagner ind i varmen igen: »Jeg kan forestille mig, at Langballes og Krarups gode hjerter er løbet af med dem. Men det er ikke aktuelt at snakke om, at nogen af de folk bliver genoptaget i Dansk Folkeparti. Vi vil ikke have ekstremistiske elementer ind i Dansk Folkeparti.« (Information, 29.8.2006).

Søren Krarup benytter anledningen til også at beklage eksklusionen af de lokale partiformænd fra Dansk Folkeparti, efter at Ekstra Bladet havde afsløret, at de var parate til at optage nazister og medlemmer af Dansk Front i partiet. I et langt debatindlæg skriver Krarup bl.a.:

Selvfølgelig er eksklusionen af de pågældende lokalforeningsformænd i orden. Alligevel har jeg ondt af de pågældende. Jeg er valgt i Sønderjylland og kender lokalforeningsformændene i Tønder og Haderslev. Hæderlige, gedigne mennesker, som er blevet taget ved næsen af Ekstra Bladets journalist, der giver sig ud for at være noget andet, end han er, og som især nævner forhold og foreninger, som disse mennesker ikke kender arten af. Én sagde som bekendt, at journalisten kunne lige så godt have sagt, at han var medlem af AGF. DNSB - hvad er det for noget? [Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse] Vi andre svarer, at han skulle selvfølgelig have spurgt og have fået sagen opklaret, før han fortsatte. Ja, selvfølgelig. Men et menneske, der ikke er vant til at tale med listige journalister og blive snakket rundt i en time, er ikke altid så årvågen, som man er i eftertankens stund.

Nej, jeg har ondt af de pågældende lokalforeningsformænd, som - med rette - er blevet ekskluderet. Men hvis er skylden? Hvad er årsagen til, at hæderlige, reelle danskere i Tønder og Haderslev tager let på ord som racisme og nazisme?

Svaret er enkelt: Skylden er Tøger Seidenfadens. (...)

I to årtier har Politiken og DR & Co. hetzet mod den jævne dansker og kaldt ham "nazist", hvis han ytrede betænkeligheder ved den ukontrollerede og ukontrollable indstrømning i Danmark fra Mellemøsten og Afrika. Tænk på, hvorledes der er blevet hujet. Tænk på, hvad danskerne har skullet finde sig i at blive kaldt, hvis de tænkte selvstændige tanker i forhold til den dagsorden, som kulturradikalismen havde dikteret. Kan man undre sig over, at disse danskere så tror, det må passe, hvad Tøger Seidenfaden kalder dem? (...)

Nej, jeg tager ikke Tøger Seidenfaden alvorligt, men forholdet er, at mange mennesker gør det, når hans vulgære ytringer gentages tilstrækkeligt ofte, og konsekvensen er naturligvis, at et ord som racisme mister sin mening. Herregud, siger vores gamle nabo: »Hvis man er racist, når man vil forsvare Danmark som nation, så er jeg racist«. (...)

Nuvel, skal danskerne kaldes racister, så ender de med at regne racisme for ingenting. Så kan de ikke værge sig mod mistænkeliggørelsen. Så lader de ordene blive stående. Og så må DF's ledelse ekskludere dem. Det er synd for dem, det er synd for os alle sammen, for det er synd for det danske sprog og dermed den danske offentlighed. Vi er alle Seidenfadens ofre. Vulgariteten har bredt sig fra Systemet Politiken og fordærvet ord og tanke.

Søren Krarup
Information, 29.8.2006

Adam Wagner synes, at Dansk Folkepartis ledelse skylder ham en undskyldning for nazisme-beskyldninger, og dermed har han placeret sig som personificeringen af en reel fløjdannelse i partiet i diskussionen om, hvor man skal afgrænse sig i forhold til ekstremisme - eller hvornår ekstremisme er at betegne som »ekstremisme« (og dermed eksklusionsgrund).

I alle tilfælde er der ingen tvivl om, at der er ledende kræfter i både Dansk Samling, Den Danske Forening, Dansk Front og Dansk Folkeparti, som er rørende enige med Adam Wagners ultimative standpunkt til muslimerne i Danmark - de skal slet og ret ud: »Det eneste rigtige for Danmark ville være et absolut stop for indvandring fra muslimske lande, samtidig med at herboende udlændinge sammestedsfra sendes hjem.« (Dansk Samlings hjemmeside, 31.1.2006).

Er dét »ekstremt«? Det er ganske givet etnisk eller religiøs udrensning - men det kender vi jo også fra Dansk Folkepartis Mogens Camre: »Lad mig sige det klart: Muslimer skal bo i muslimland – og det er ikke her.« (Årsmødetale til Dansk Folkepartis landsmøde, 19.9.2004). Flere andre ledende Dansk Folkeparti-politikere er helt på samme linje.

Man kan sige det på den måde, at der er en ubestridelige affinitet mellem Dansk Folkeparti og Dansk Samling - og at målet for Camre og andre politikere i Dansk Folkeparti (herunder DFU som organisation), slet og ret er, at alle muslimer skal ud af Danmark.

Det kan ske såre humanitært - men det er og bliver etnisk og religiøs udrensning.

[NB: Nogle af de ovenstående personer findes også i den dokumentariske sektion over indvandrerfjendsk polemik og propaganda: Adam Wagner, Martin Kasler, Pia Kjærsgaard, Jesper Langballe, Søren Krarup]

Rune Engelbreth Larsen
30. august, 2006

LÆS OGSÅ:
Dansk Folkeparti, Dansk Samling, Dansk Forum (2)